17-08-2018
Depression er en hjernelidelse
 
Nyt studie kortlægger iflg Dagens Medicin 44 områder i
arvemassen, der øger risikoen for depression. De nye fund
betyder, at depression nu kan betegnes som en
hjernelidelse, slår professor og medforfatter af studiet
Thomas Werge fast.
 



Det arvelige grundlag for depression opstår i samspillet
mellem mange forskellige genvariationer og skyldes
således ikke enkelte mutationer relateret til en høj
sygdomsrisiko, som forskerne ellers hidtil har antaget.
Det slår verdens hidtil største genetiske studie af
depression fast, som et hold danske forskere fra
forskningsprojektet iPSYCH har deltaget i.
Projektet er et initiativ for integreret psykiatrisk
forskning, som kortlægger faktorer, som indvirker på
udviklingen af skizofreni, bipolar lidelse, depression,
autisme og ADHD.
Et nyt studie, som professor Thomas Werge er medforfatter
på, fastslår, at depression opstår i samspillet mellem
forskellige genvariationer.

De danske forskere har i samarbejde med internationale
forskere identificeret 44 forskellige områder i hjernens
arvemasse, der øger risikoen for at udvikle depression.
»Det er vildt spændende, at vi nu kan påvise, hvordan
depression i høj grad handler om biologiske og arvelige
faktorer og på den måde kan sammenlignes med mange andre
folkesygdomme. Derudover kan vi også se, at det
udelukkende er variationer i hjernens nerveceller,
hvilket gør depression til en hjernelidelse,« siger
medforfatter til studiet Thomas Werge, der er professor
på Psykiatrisk Center Sct. Hans og chef for Institut for
Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden.
Det internationale studie består af godt 135.000 personer
med depression og 344.000 raske kontrolpersoner.
Flere spørgsmål end svar
Hidtil har 30 af de nyfundne gener i arvemassen været
ukendte for depressionsforskningen. Derudover er otte af
områderne tidligere påvist som risikogener for
skizofreni, mens andre områder tidligere er kendt fra
fedme og søvnforstyrrelser.

Ifølge Thomas Werge er det et stort fund, at de nu kan
identificere og linke 44 specifikke områder i arvemassen
til depression, men det betyder ikke nødvendigvis, at
forskerne er blevet klogere på de bagvedliggende
mekanismer.
»Som altid, når man opdager noget nyt, så melder der sig
en ny række af ubesvarede spørgsmål. Det er ikke helt så
ligetil, som vi havde håbet, da forskningen nu viser, at
det ikke er et enkelt gen eller én specifik variation,
men derimod tusinder af genvariationer i sammensætninger,
som vi endnu forstår relativt lidt af,« siger han.
Ingen ny behandling
Studiet peger ikke på, hvorfor de genetiske variationer
er der, hvordan de bagvedliggende mekanismer virker,
eller hvornår variationerne er opstået.
Derfor vil forskningsresultaterne ikke have betydning for
den nuværende behandling af depression, forklarer Thomas
Werge.
Det centrale er, at vi nu har fået et redskab til at
måle, om en patient har risiko for at udvikle depression
Thomas Werge, professor, Psykiatrisk Center Sct. Hans:
»Selvom vi kan forudsige den genetiske risiko, så er det
endnu ikke klinisk brugbart, fordi det ikke handler om et
enkelt gen, man kan gå ind og behandle for eller mod.
Målet er derfor ikke at udvikle nye lægemidler, men at vi
kan bruge den nye viden til en bedre og hurtigere
behandling. Forhåbentligt vil man i fremtiden kunne
anvende genetikken til at forudse, hvem der har mest gavn
af psykoterapi og ikke intensiv medicinsk behandling og
omvendt,« siger han.

Thomas Werge håber, at man i fremtiden vil kunne teste,
om en patient har et eller flere af de 44 risikogener for
at udvikle depression, og dernæst, hvor høj risikoen er.
»Det kan f.eks. være med en blodprøve eller en
hjernescanning. Det centrale er, at vi nu har fået et
redskab til at kunne måle, om en patient har risiko for
at udvikle en depression. Det er et lille målebånd, men
et stort skridt på vejen, som vi muligvis vil kunne
anvende i fremtiden,« siger han.

Blod kan påvise risikoen
Thomas Werge håber, at det genetiske fund vil være med
til at ændre, hvordan vi taler om psykiske lidelser.
»Selvom det ikke var så overraskende for os, at
depression også er genetisk betinget, så er det et fund,
som gør en forskel, fordi vi kan begynde at tale om
depression fra et genetisk perspektiv, som ikke er
forbundet med stigmatisering og skyld. Og det kan måske
ændre måden, vi tænker og taler om psykisk sygdom,« siger
han.

Forskningsundersøgelsen er den hidtil største af sin art.
Over 200 forskere er gået sammen i det internationale
samarbejde Psychiatric Genomics Consortium, som anvender
data fra patienter fra hele verden inklusive Danmark.

 

Vil du læse alle nyheder

For at læse alle nyheder fra Dansk Søvnapnø Forening, skal du være medlem og logge ind.
 
Brugernavn:

 
Adgangskode:

 

 
 

17-08-2018
Depression er en hjernelidelse
 
Nyt studie kortlægger iflg Dagens Medicin 44 områder i
arvemassen, der øger risikoen for depression. De nye fund
betyder, at depression nu kan betegnes som en
hjernelidelse, slår professor og medforfatter af studiet
Thomas Werge fast.
 



Det arvelige grundlag for depression opstår i samspillet
mellem mange forskellige genvariationer og skyldes
således ikke enkelte mutationer relateret til en høj
sygdomsrisiko, som forskerne ellers hidtil har antaget.
Det slår verdens hidtil største genetiske studie af
depression fast, som et hold danske forskere fra
forskningsprojektet iPSYCH har deltaget i.
Projektet er et initiativ for integreret psykiatrisk
forskning, som kortlægger faktorer, som indvirker på
udviklingen af skizofreni, bipolar lidelse, depression,
autisme og ADHD.
Et nyt studie, som professor Thomas Werge er medforfatter
på, fastslår, at depression opstår i samspillet mellem
forskellige genvariationer.

De danske forskere har i samarbejde med internationale
forskere identificeret 44 forskellige områder i hjernens
arvemasse, der øger risikoen for at udvikle depression.
»Det er vildt spændende, at vi nu kan påvise, hvordan
depression i høj grad handler om biologiske og arvelige
faktorer og på den måde kan sammenlignes med mange andre
folkesygdomme. Derudover kan vi også se, at det
udelukkende er variationer i hjernens nerveceller,
hvilket gør depression til en hjernelidelse,« siger
medforfatter til studiet Thomas Werge, der er professor
på Psykiatrisk Center Sct. Hans og chef for Institut for
Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden.
Det internationale studie består af godt 135.000 personer
med depression og 344.000 raske kontrolpersoner.
Flere spørgsmål end svar
Hidtil har 30 af de nyfundne gener i arvemassen været
ukendte for depressionsforskningen. Derudover er otte af
områderne tidligere påvist som risikogener for
skizofreni, mens andre områder tidligere er kendt fra
fedme og søvnforstyrrelser.

Ifølge Thomas Werge er det et stort fund, at de nu kan
identificere og linke 44 specifikke områder i arvemassen
til depression, men det betyder ikke nødvendigvis, at
forskerne er blevet klogere på de bagvedliggende
mekanismer.
»Som altid, når man opdager noget nyt, så melder der sig
en ny række af ubesvarede spørgsmål. Det er ikke helt så
ligetil, som vi havde håbet, da forskningen nu viser, at
det ikke er et enkelt gen eller én specifik variation,
men derimod tusinder af genvariationer i sammensætninger,
som vi endnu forstår relativt lidt af,« siger han.
Ingen ny behandling
Studiet peger ikke på, hvorfor de genetiske variationer
er der, hvordan de bagvedliggende mekanismer virker,
eller hvornår variationerne er opstået.
Derfor vil forskningsresultaterne ikke have betydning for
den nuværende behandling af depression, forklarer Thomas
Werge.
Det centrale er, at vi nu har fået et redskab til at
måle, om en patient har risiko for at udvikle depression
Thomas Werge, professor, Psykiatrisk Center Sct. Hans:
»Selvom vi kan forudsige den genetiske risiko, så er det
endnu ikke klinisk brugbart, fordi det ikke handler om et
enkelt gen, man kan gå ind og behandle for eller mod.
Målet er derfor ikke at udvikle nye lægemidler, men at vi
kan bruge den nye viden til en bedre og hurtigere
behandling. Forhåbentligt vil man i fremtiden kunne
anvende genetikken til at forudse, hvem der har mest gavn
af psykoterapi og ikke intensiv medicinsk behandling og
omvendt,« siger han.

Thomas Werge håber, at man i fremtiden vil kunne teste,
om en patient har et eller flere af de 44 risikogener for
at udvikle depression, og dernæst, hvor høj risikoen er.
»Det kan f.eks. være med en blodprøve eller en
hjernescanning. Det centrale er, at vi nu har fået et
redskab til at kunne måle, om en patient har risiko for
at udvikle en depression. Det er et lille målebånd, men
et stort skridt på vejen, som vi muligvis vil kunne
anvende i fremtiden,« siger han.

Blod kan påvise risikoen
Thomas Werge håber, at det genetiske fund vil være med
til at ændre, hvordan vi taler om psykiske lidelser.
»Selvom det ikke var så overraskende for os, at
depression også er genetisk betinget, så er det et fund,
som gør en forskel, fordi vi kan begynde at tale om
depression fra et genetisk perspektiv, som ikke er
forbundet med stigmatisering og skyld. Og det kan måske
ændre måden, vi tænker og taler om psykisk sygdom,« siger
han.

Forskningsundersøgelsen er den hidtil største af sin art.
Over 200 forskere er gået sammen i det internationale
samarbejde Psychiatric Genomics Consortium, som anvender
data fra patienter fra hele verden inklusive Danmark.

 

Vil du læse alle nyheder

For at læse alle nyheder fra Dansk Søvnapnø Forening, skal du være medlem og logge ind.
 
Brugernavn:

 
Adgangskode:

 

 
 

17-08-2018
Depression er en hjernelidelse
 
Nyt studie kortlægger iflg Dagens Medicin 44 områder i
arvemassen, der øger risikoen for depression. De nye fund
betyder, at depression nu kan betegnes som en
hjernelidelse, slår professor og medforfatter af studiet
Thomas Werge fast.
 



Det arvelige grundlag for depression opstår i samspillet
mellem mange forskellige genvariationer og skyldes
således ikke enkelte mutationer relateret til en høj
sygdomsrisiko, som forskerne ellers hidtil har antaget.
Det slår verdens hidtil største genetiske studie af
depression fast, som et hold danske forskere fra
forskningsprojektet iPSYCH har deltaget i.
Projektet er et initiativ for integreret psykiatrisk
forskning, som kortlægger faktorer, som indvirker på
udviklingen af skizofreni, bipolar lidelse, depression,
autisme og ADHD.
Et nyt studie, som professor Thomas Werge er medforfatter
på, fastslår, at depression opstår i samspillet mellem
forskellige genvariationer.

De danske forskere har i samarbejde med internationale
forskere identificeret 44 forskellige områder i hjernens
arvemasse, der øger risikoen for at udvikle depression.
»Det er vildt spændende, at vi nu kan påvise, hvordan
depression i høj grad handler om biologiske og arvelige
faktorer og på den måde kan sammenlignes med mange andre
folkesygdomme. Derudover kan vi også se, at det
udelukkende er variationer i hjernens nerveceller,
hvilket gør depression til en hjernelidelse,« siger
medforfatter til studiet Thomas Werge, der er professor
på Psykiatrisk Center Sct. Hans og chef for Institut for
Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden.
Det internationale studie består af godt 135.000 personer
med depression og 344.000 raske kontrolpersoner.
Flere spørgsmål end svar
Hidtil har 30 af de nyfundne gener i arvemassen været
ukendte for depressionsforskningen. Derudover er otte af
områderne tidligere påvist som risikogener for
skizofreni, mens andre områder tidligere er kendt fra
fedme og søvnforstyrrelser.

Ifølge Thomas Werge er det et stort fund, at de nu kan
identificere og linke 44 specifikke områder i arvemassen
til depression, men det betyder ikke nødvendigvis, at
forskerne er blevet klogere på de bagvedliggende
mekanismer.
»Som altid, når man opdager noget nyt, så melder der sig
en ny række af ubesvarede spørgsmål. Det er ikke helt så
ligetil, som vi havde håbet, da forskningen nu viser, at
det ikke er et enkelt gen eller én specifik variation,
men derimod tusinder af genvariationer i sammensætninger,
som vi endnu forstår relativt lidt af,« siger han.
Ingen ny behandling
Studiet peger ikke på, hvorfor de genetiske variationer
er der, hvordan de bagvedliggende mekanismer virker,
eller hvornår variationerne er opstået.
Derfor vil forskningsresultaterne ikke have betydning for
den nuværende behandling af depression, forklarer Thomas
Werge.
Det centrale er, at vi nu har fået et redskab til at
måle, om en patient har risiko for at udvikle depression
Thomas Werge, professor, Psykiatrisk Center Sct. Hans:
»Selvom vi kan forudsige den genetiske risiko, så er det
endnu ikke klinisk brugbart, fordi det ikke handler om et
enkelt gen, man kan gå ind og behandle for eller mod.
Målet er derfor ikke at udvikle nye lægemidler, men at vi
kan bruge den nye viden til en bedre og hurtigere
behandling. Forhåbentligt vil man i fremtiden kunne
anvende genetikken til at forudse, hvem der har mest gavn
af psykoterapi og ikke intensiv medicinsk behandling og
omvendt,« siger han.

Thomas Werge håber, at man i fremtiden vil kunne teste,
om en patient har et eller flere af de 44 risikogener for
at udvikle depression, og dernæst, hvor høj risikoen er.
»Det kan f.eks. være med en blodprøve eller en
hjernescanning. Det centrale er, at vi nu har fået et
redskab til at kunne måle, om en patient har risiko for
at udvikle en depression. Det er et lille målebånd, men
et stort skridt på vejen, som vi muligvis vil kunne
anvende i fremtiden,« siger han.

Blod kan påvise risikoen
Thomas Werge håber, at det genetiske fund vil være med
til at ændre, hvordan vi taler om psykiske lidelser.
»Selvom det ikke var så overraskende for os, at
depression også er genetisk betinget, så er det et fund,
som gør en forskel, fordi vi kan begynde at tale om
depression fra et genetisk perspektiv, som ikke er
forbundet med stigmatisering og skyld. Og det kan måske
ændre måden, vi tænker og taler om psykisk sygdom,« siger
han.

Forskningsundersøgelsen er den hidtil største af sin art.
Over 200 forskere er gået sammen i det internationale
samarbejde Psychiatric Genomics Consortium, som anvender
data fra patienter fra hele verden inklusive Danmark.

 

Vil du læse alle nyheder

For at læse alle nyheder fra Dansk Søvnapnø Forening, skal du være medlem og logge ind.
 
Brugernavn:

 
Adgangskode:

 

 
 

17-08-2018
Depression er en hjernelidelse
 
Nyt studie kortlægger iflg Dagens Medicin 44 områder i
arvemassen, der øger risikoen for depression. De nye fund
betyder, at depression nu kan betegnes som en
hjernelidelse, slår professor og medforfatter af studiet
Thomas Werge fast.
 



Det arvelige grundlag for depression opstår i samspillet
mellem mange forskellige genvariationer og skyldes
således ikke enkelte mutationer relateret til en høj
sygdomsrisiko, som forskerne ellers hidtil har antaget.
Det slår verdens hidtil største genetiske studie af
depression fast, som et hold danske forskere fra
forskningsprojektet iPSYCH har deltaget i.
Projektet er et initiativ for integreret psykiatrisk
forskning, som kortlægger faktorer, som indvirker på
udviklingen af skizofreni, bipolar lidelse, depression,
autisme og ADHD.
Et nyt studie, som professor Thomas Werge er medforfatter
på, fastslår, at depression opstår i samspillet mellem
forskellige genvariationer.

De danske forskere har i samarbejde med internationale
forskere identificeret 44 forskellige områder i hjernens
arvemasse, der øger risikoen for at udvikle depression.
»Det er vildt spændende, at vi nu kan påvise, hvordan
depression i høj grad handler om biologiske og arvelige
faktorer og på den måde kan sammenlignes med mange andre
folkesygdomme. Derudover kan vi også se, at det
udelukkende er variationer i hjernens nerveceller,
hvilket gør depression til en hjernelidelse,« siger
medforfatter til studiet Thomas Werge, der er professor
på Psykiatrisk Center Sct. Hans og chef for Institut for
Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden.
Det internationale studie består af godt 135.000 personer
med depression og 344.000 raske kontrolpersoner.
Flere spørgsmål end svar
Hidtil har 30 af de nyfundne gener i arvemassen været
ukendte for depressionsforskningen. Derudover er otte af
områderne tidligere påvist som risikogener for
skizofreni, mens andre områder tidligere er kendt fra
fedme og søvnforstyrrelser.

Ifølge Thomas Werge er det et stort fund, at de nu kan
identificere og linke 44 specifikke områder i arvemassen
til depression, men det betyder ikke nødvendigvis, at
forskerne er blevet klogere på de bagvedliggende
mekanismer.
»Som altid, når man opdager noget nyt, så melder der sig
en ny række af ubesvarede spørgsmål. Det er ikke helt så
ligetil, som vi havde håbet, da forskningen nu viser, at
det ikke er et enkelt gen eller én specifik variation,
men derimod tusinder af genvariationer i sammensætninger,
som vi endnu forstår relativt lidt af,« siger han.
Ingen ny behandling
Studiet peger ikke på, hvorfor de genetiske variationer
er der, hvordan de bagvedliggende mekanismer virker,
eller hvornår variationerne er opstået.
Derfor vil forskningsresultaterne ikke have betydning for
den nuværende behandling af depression, forklarer Thomas
Werge.
Det centrale er, at vi nu har fået et redskab til at
måle, om en patient har risiko for at udvikle depression
Thomas Werge, professor, Psykiatrisk Center Sct. Hans:
»Selvom vi kan forudsige den genetiske risiko, så er det
endnu ikke klinisk brugbart, fordi det ikke handler om et
enkelt gen, man kan gå ind og behandle for eller mod.
Målet er derfor ikke at udvikle nye lægemidler, men at vi
kan bruge den nye viden til en bedre og hurtigere
behandling. Forhåbentligt vil man i fremtiden kunne
anvende genetikken til at forudse, hvem der har mest gavn
af psykoterapi og ikke intensiv medicinsk behandling og
omvendt,« siger han.

Thomas Werge håber, at man i fremtiden vil kunne teste,
om en patient har et eller flere af de 44 risikogener for
at udvikle depression, og dernæst, hvor høj risikoen er.
»Det kan f.eks. være med en blodprøve eller en
hjernescanning. Det centrale er, at vi nu har fået et
redskab til at kunne måle, om en patient har risiko for
at udvikle en depression. Det er et lille målebånd, men
et stort skridt på vejen, som vi muligvis vil kunne
anvende i fremtiden,« siger han.

Blod kan påvise risikoen
Thomas Werge håber, at det genetiske fund vil være med
til at ændre, hvordan vi taler om psykiske lidelser.
»Selvom det ikke var så overraskende for os, at
depression også er genetisk betinget, så er det et fund,
som gør en forskel, fordi vi kan begynde at tale om
depression fra et genetisk perspektiv, som ikke er
forbundet med stigmatisering og skyld. Og det kan måske
ændre måden, vi tænker og taler om psykisk sygdom,« siger
han.

Forskningsundersøgelsen er den hidtil største af sin art.
Over 200 forskere er gået sammen i det internationale
samarbejde Psychiatric Genomics Consortium, som anvender
data fra patienter fra hele verden inklusive Danmark.

 

Vil du læse alle nyheder

For at læse alle nyheder fra Dansk Søvnapnø Forening, skal du være medlem og logge ind.
 
Brugernavn:

 
Adgangskode:

 

 
 

Dansk Søvnapnø Forening
Engvej 9, Sebbersund
ccc 9240 Nibe
Tlf.: 35424126 / 20465632
snork@snorker.dk