31-05-2015
Referat af Maribo Medicos Søvnkonference
 
Med nogen forsinkelse bringes hermed referat af Maribo Medicos Søvnkonference
 

Referat af Maribo Medicos søvnkonference i Køge den 12. og 13. marts 2015.
88 læger, sygeplejersker og andre behandlere deltog i Maribo Medicos søvnkonference på Comwell Køge Strand 12. og 13. marts. Det var 18. gang, at virksomheden havde samlet eksperterne til vidensdeling og faglige nyt om søvnapnø.
Konferencen var delt i fire temaer: Compliance, OSA og den komplekse patient, kørekortregler, OSA og overvægt og ny forskning.

Alle præsentationer på konferencen kan ses på Maribo Medicos hjemmeside.

Overlæge Ole Hilberg, lungemedicinsk afdeling i Århus, indledte konferencen med et indlæg om compliance – også kaldet adherence - dvs. patienternes faktiske anvendelse af den ordinerede behandling.
”I USA anslås mangelfuld adherence at koste 300 mio. dollars om året,” fortalte han.
Ole Hilberg gennemgik et studie fra Cochrane, som er et review af 130 studier om compliance for patienter med søvnapnø. Studiet, der er fra 2014 og omfattede 2047 patienter, havde undersøgt, om det havde nogen positiv effekt, hvis patienterne blev støttet med video, instruktion, opfølgning med ekstra kontroller og telefonisk kontakt. Der viste sig, at patienternes adfærd blev væsentlig ændret, når de blev støttet og undervist.

Den fynske model
Preben Larsen, ph.d. overlæge på Sygehus Lillebælt i Fredericia, videregav sine erfaringer med patienter, som typisk bliver henvist fra ørelæger. Det er enten meget syge patienter eller patienter i CPAP-behandling. De bliver indkaldt til en samtale, en uge efter til test, og fulgt op igen fem uger senere. Preben Larsen havde siden 2004 fulgt 163 patienter – 33 kvinder og 130 mænd. 89 pct. fortsat i behandling et år senere, efter tre år var 83 pct. i behandling, og efter 10 år var tallet faldet til 61 pct., heraf var 12 døde, 12 var flyttet og tre udeblev fra 10 årskontrollen.

Hellere patienten selv end konen
Phillip Tønnesen, dr. med., overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Sygehus, havde følgende bud på, hvordan compliance øges:
”Det giver bedre comliance, når læger og sygeplejersker arbejder sammen. Ligesom det også giver højere compliance, hvis det er patienten selv frem for konen, der søger læge,” sagde han
Sygeplejerskerne Susanne Dahlgaard, Søvnapnøklinikken på Køge sygehus, og Rikke Salomon, Søvnklinikken på Nyborg Sygehus gennemgik to patientcases om bedre adherence.

National database for obstruktiv søvnapnø
Poul Jennum, prof. Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Sygehus, informerede om en ny national database for obstruktiv søvnapnø. Alle skal indberette data, og det skal være med til at skabe et overblik over diagnostik, behandling og opfølgning til glæde for både patienter og behandlere.

271 pct. risiko for trafikuheld
Niels Petri, lægefaglig konsulent i Dansk Søvnapnø Forening, indledte førstedagens andet tema, kørekortreglerne. Der er 271 pct. større risiko for, at en patient med ubehandlet søvnapnø er skyld i et trafikuheld end der er for alle andre. Til sammenligning er den relative risiko for at blive involveret i et trafikuheld er 2,71 pct.
Sundhedsstyrelsen har overfortolket et direktiv fra EU, så det i de danske retningslinjer er bestemt, at patienter med 15 AHI i timen og derover automatisk skal have et kørselsforbud, hvis de ikke er i behandling.
”Det betyder, at patienterne bliver væk fra behandlingen af frygt for et kørselsforbud,” mener Niels Petri.
Efter opfordring fra ledende embedslæge, Henrik Hansen, er Dansk Søvnapnø Forening kommet med input til en revidering af regler til Sundhedsstyrelsen.
”Vi mener, at det centralt er, at der kun udstedes kørselsforbud, hvis patienten er træt i dagtimerne, samt at der ikke skal en rutinemæssig kørekortfornyelse til,” sagde Niels Petri.

Kørselsforbud ødelægger forhold til patienten
Janko Moritz, overlæge, Søvnapnøklinikken, Køge Sygehus, kunne fortælle at han ikke udsteder kørselsforbud som udgangspunkt. Heller ikke, hvis patienterne ikke bruger deres udstyr.
”Det ødelægger læge-patient-forholdet og er en trussel for et godt behandlingsgrundlag. Udebliver patienten fra kontrol indkalder vi tre gange, og efter to henvendelser indberetter vi patienten til embedslægen. Men hidtil har vi fået alle indberetninger retur med den begrundelse, at klinikkens indsats er utilstrækkelig. Så reelt har det ingen konsekvenser for patienten, sagde Janko Moritz.
Overlægen mener, at klinikken står i et dilemma, der rejser følgende spørgsmål: Hvordan skal kørselsforbud ved udeblivelse meddeles? Ved personligt fremmøde eller anonymt med et standardbrev. Overlægen stillede følgende spørgsmål: Holder det i byretten? Er det klinikkens opgave? Hvilke funktion har embedslægen i dette forløb?
Preben Larsen, overlæge, Søvnapnøklinikken på Sygehus Lillebælt, fortalte om sin håndtering af de aktuelle kørekortregler:
”Ved samtalen med nye diagnosticerede patienter stiller vi spørgsmålet: Oplever du træthed under kørsel som fører? Så kørselsforbud vurderes ved 1. kontakt. Vi giver kørselsforbud til alle patienter med over 15 AHI, dog ikke hvis patienten ikke er træt i dagtimerne. Vi henviser til Færdselslovens paragraf 54, hvor det er bestemt, at man ikke må køre bil, hvis man er træt.”

Det tunge kørekortforløb
Susanne Andersen, sygeplejerske, Søvnapnøklinikken, Køge Sygehus, gennemgik en case, hvor en 54-årig overvægtig mand blev henvist i 2009 pga. snorken og hyppige opvågninger. Han havde 54 AHI, men ønskede ikke behandling. Efter forgæves forsøg på vægttab og CPAP-behandling og gentagne udeblivelser til kontrol og operation indberetter klinikken i efteråret 2013 ham til embedslægen, og han får inddraget sit kørekort. Det er patienten utilfreds med. Han indvilger i operation og efterfølgende i CPAP-behandling. I maj 2014 er han i CPAP-behandling med en compliance på 86 pct. Han bruger udstyret, fordi han har god effekt, ikke fordi han ser tvunget til det. Og i juli 2014 får han sit kørekort igen.

Ditte Nørrestrand, sygeplejerske, Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Sygehus, fortæller om, en mand, der bliver henvist i marts 2014 med 65 AHI i timen. Han aflyser, og i juni 2014 udstedes kørselsforbud. Han udebliver fra kontrol i efteråret 2014, og i foråret indberetter sygehuset ham til embedslægen og afslutter ham til egen læge.

Ingen viden = ingen indberetningspligt
Henrik L. Hansen, Embedslægerne Region Syd, havde følgende syn på lægens pligt til at indberette:
”Ifølge Autorisationslovens paragraf 44 er det lægens pligt at indberette, når der foreligge en nærliggende fare ved at anbefale politiet at inddrage kørekortet. Hvis patienten ikke møder op til behandlingskontrol, har lægen ingen viden om, hvorvidt patienten følger behandlingen, og ved derfor heller ikke, om der er en nærliggende fare ved patientens bilkørsel, og så har han ingen pligt til indberetning,” sagde han som afslutning på konferencens kørekorttema og dermed den første konferencedag.


OSA og overvægt
På konferencens anden dag var det første tema OSA og overvægt.

Phillip Tønnesen, dr.med., overlæge ved Dansk Center for Søvnapnø på Glostrup Sygehus, fortalte om en meta-analyse af 25 studier med 3.181 patienter. Konklusionen var, at patienterne havde taget signifikant på efter CPAP-behandling, og BMI var steget.
I en anden meta-analyse, hvor 48 studier indgik med 7.286, havde man set på, hvilken kur, der virker bedst. På en lavfedt-kur havde patienterne tabt sig syv kg i gennemnit, adfærdsterapi havde givet et vægttab på 3,2 kg, mens motion resulterede i et vægttab på 0,64 kg efter seks måneder.
I en tredje meta-analyse baseret på 19 studier og 525 patienter havde man set på, hvorvidt operation eller diæt og efterfølgende vægttab havde en effekt på AHI. Ved operation tabte patienterne sig 14 kg i gennemsnik, og AHI faldt med 29. Mens diæt gav et vægttab på tre kg i gennemsnit og et fald på 11 AHI. Konklusionen var, at både operation og diæt har en positiv effekt på BMI og AHI.
Knud Larsen, overlæge og lektor på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, fortalte om et studie med 56 patienter, hvor man havde set på søvnapnø før og efter fedmeoperation.

Søvn og overvægt
Lars Klingenberg, ph.d., Institut for Idræt og Ernæring, København, holdt et indlæg med nyt om søvn, energibalance og seneste nye om ernæring.
”Jo mindre vi sover, jo større er risikoen for overvægt. Så måske ligger nøglen til overvægt i vores adfærd,” sagde Lars Klingenberg, der havde fulgt 21 teenagedrenge i et søvnlaboratorium.
Mads Fiil Hjort, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring, Frederiksberg, havde set på børn, søvn og overvægt.
”En tredjedel følger ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og insulinniveauet er 35 pct. højere om mandagen. Søvn varierer i forhold til årstid, ugedag, alder, køn, etnicitet og forældrenes uddannelse,” sagde Mads Fiil Hjort.
Lise Tarnov, professor på Nordsjællands Hospital i Hillerød kunne fortælle om et studie med 359 patienter, hvor halvdelen blev behandlet med Liraglutid. De tabte sig 5,7 kg og AHI faldt med 6. Det var en halvering af AHI.



Ny forskning
På konferencens sidste del handlede det om ny forskning.
Ove Hilberg, overlæge på lungemedicinsk afdeling på Århus Sygehus holdt et oplæg om Thomas Köhleins studie, der omfattede 199 patienter., mens Jonas Mønsted, 1. reservelæge, Søvnklinikken på Køge Sygehus talte om Adaptiv Servo Ventilation: behandling af patienter med mixed søvnapnø.
Phillip Tønnesen, dr. med., overlæge på Dansk Center for søvnmedicin på Glostrup Sygehus kunne fortælle om erfaringerne med forskelligt udstyr som f.eks. at sy en tennisbold ind i en t-short for at forhindre, at man sover på ryggen.
Ane M. Banghøj, læge, ph.d.-stud. på afdeling H på Nordsjællands Hospital, sluttede konference af med et indlæg om, at slanke mennesker med diabetes også får søvnapnø.

Referent
Susanne Lundbeck


 

Vil du læse alle nyheder

For at læse alle nyheder fra Dansk Søvnapnø Forening, skal du være medlem og logge ind.
 
Brugernavn:

 
Adgangskode:

 

 
 

31-05-2015
Referat af Maribo Medicos Søvnkonference
 
Med nogen forsinkelse bringes hermed referat af Maribo Medicos Søvnkonference
 

Referat af Maribo Medicos søvnkonference i Køge den 12. og 13. marts 2015.
88 læger, sygeplejersker og andre behandlere deltog i Maribo Medicos søvnkonference på Comwell Køge Strand 12. og 13. marts. Det var 18. gang, at virksomheden havde samlet eksperterne til vidensdeling og faglige nyt om søvnapnø.
Konferencen var delt i fire temaer: Compliance, OSA og den komplekse patient, kørekortregler, OSA og overvægt og ny forskning.

Alle præsentationer på konferencen kan ses på Maribo Medicos hjemmeside.

Overlæge Ole Hilberg, lungemedicinsk afdeling i Århus, indledte konferencen med et indlæg om compliance – også kaldet adherence - dvs. patienternes faktiske anvendelse af den ordinerede behandling.
”I USA anslås mangelfuld adherence at koste 300 mio. dollars om året,” fortalte han.
Ole Hilberg gennemgik et studie fra Cochrane, som er et review af 130 studier om compliance for patienter med søvnapnø. Studiet, der er fra 2014 og omfattede 2047 patienter, havde undersøgt, om det havde nogen positiv effekt, hvis patienterne blev støttet med video, instruktion, opfølgning med ekstra kontroller og telefonisk kontakt. Der viste sig, at patienternes adfærd blev væsentlig ændret, når de blev støttet og undervist.

Den fynske model
Preben Larsen, ph.d. overlæge på Sygehus Lillebælt i Fredericia, videregav sine erfaringer med patienter, som typisk bliver henvist fra ørelæger. Det er enten meget syge patienter eller patienter i CPAP-behandling. De bliver indkaldt til en samtale, en uge efter til test, og fulgt op igen fem uger senere. Preben Larsen havde siden 2004 fulgt 163 patienter – 33 kvinder og 130 mænd. 89 pct. fortsat i behandling et år senere, efter tre år var 83 pct. i behandling, og efter 10 år var tallet faldet til 61 pct., heraf var 12 døde, 12 var flyttet og tre udeblev fra 10 årskontrollen.

Hellere patienten selv end konen
Phillip Tønnesen, dr. med., overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Sygehus, havde følgende bud på, hvordan compliance øges:
”Det giver bedre comliance, når læger og sygeplejersker arbejder sammen. Ligesom det også giver højere compliance, hvis det er patienten selv frem for konen, der søger læge,” sagde han
Sygeplejerskerne Susanne Dahlgaard, Søvnapnøklinikken på Køge sygehus, og Rikke Salomon, Søvnklinikken på Nyborg Sygehus gennemgik to patientcases om bedre adherence.

National database for obstruktiv søvnapnø
Poul Jennum, prof. Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Sygehus, informerede om en ny national database for obstruktiv søvnapnø. Alle skal indberette data, og det skal være med til at skabe et overblik over diagnostik, behandling og opfølgning til glæde for både patienter og behandlere.

271 pct. risiko for trafikuheld
Niels Petri, lægefaglig konsulent i Dansk Søvnapnø Forening, indledte førstedagens andet tema, kørekortreglerne. Der er 271 pct. større risiko for, at en patient med ubehandlet søvnapnø er skyld i et trafikuheld end der er for alle andre. Til sammenligning er den relative risiko for at blive involveret i et trafikuheld er 2,71 pct.
Sundhedsstyrelsen har overfortolket et direktiv fra EU, så det i de danske retningslinjer er bestemt, at patienter med 15 AHI i timen og derover automatisk skal have et kørselsforbud, hvis de ikke er i behandling.
”Det betyder, at patienterne bliver væk fra behandlingen af frygt for et kørselsforbud,” mener Niels Petri.
Efter opfordring fra ledende embedslæge, Henrik Hansen, er Dansk Søvnapnø Forening kommet med input til en revidering af regler til Sundhedsstyrelsen.
”Vi mener, at det centralt er, at der kun udstedes kørselsforbud, hvis patienten er træt i dagtimerne, samt at der ikke skal en rutinemæssig kørekortfornyelse til,” sagde Niels Petri.

Kørselsforbud ødelægger forhold til patienten
Janko Moritz, overlæge, Søvnapnøklinikken, Køge Sygehus, kunne fortælle at han ikke udsteder kørselsforbud som udgangspunkt. Heller ikke, hvis patienterne ikke bruger deres udstyr.
”Det ødelægger læge-patient-forholdet og er en trussel for et godt behandlingsgrundlag. Udebliver patienten fra kontrol indkalder vi tre gange, og efter to henvendelser indberetter vi patienten til embedslægen. Men hidtil har vi fået alle indberetninger retur med den begrundelse, at klinikkens indsats er utilstrækkelig. Så reelt har det ingen konsekvenser for patienten, sagde Janko Moritz.
Overlægen mener, at klinikken står i et dilemma, der rejser følgende spørgsmål: Hvordan skal kørselsforbud ved udeblivelse meddeles? Ved personligt fremmøde eller anonymt med et standardbrev. Overlægen stillede følgende spørgsmål: Holder det i byretten? Er det klinikkens opgave? Hvilke funktion har embedslægen i dette forløb?
Preben Larsen, overlæge, Søvnapnøklinikken på Sygehus Lillebælt, fortalte om sin håndtering af de aktuelle kørekortregler:
”Ved samtalen med nye diagnosticerede patienter stiller vi spørgsmålet: Oplever du træthed under kørsel som fører? Så kørselsforbud vurderes ved 1. kontakt. Vi giver kørselsforbud til alle patienter med over 15 AHI, dog ikke hvis patienten ikke er træt i dagtimerne. Vi henviser til Færdselslovens paragraf 54, hvor det er bestemt, at man ikke må køre bil, hvis man er træt.”

Det tunge kørekortforløb
Susanne Andersen, sygeplejerske, Søvnapnøklinikken, Køge Sygehus, gennemgik en case, hvor en 54-årig overvægtig mand blev henvist i 2009 pga. snorken og hyppige opvågninger. Han havde 54 AHI, men ønskede ikke behandling. Efter forgæves forsøg på vægttab og CPAP-behandling og gentagne udeblivelser til kontrol og operation indberetter klinikken i efteråret 2013 ham til embedslægen, og han får inddraget sit kørekort. Det er patienten utilfreds med. Han indvilger i operation og efterfølgende i CPAP-behandling. I maj 2014 er han i CPAP-behandling med en compliance på 86 pct. Han bruger udstyret, fordi han har god effekt, ikke fordi han ser tvunget til det. Og i juli 2014 får han sit kørekort igen.

Ditte Nørrestrand, sygeplejerske, Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Sygehus, fortæller om, en mand, der bliver henvist i marts 2014 med 65 AHI i timen. Han aflyser, og i juni 2014 udstedes kørselsforbud. Han udebliver fra kontrol i efteråret 2014, og i foråret indberetter sygehuset ham til embedslægen og afslutter ham til egen læge.

Ingen viden = ingen indberetningspligt
Henrik L. Hansen, Embedslægerne Region Syd, havde følgende syn på lægens pligt til at indberette:
”Ifølge Autorisationslovens paragraf 44 er det lægens pligt at indberette, når der foreligge en nærliggende fare ved at anbefale politiet at inddrage kørekortet. Hvis patienten ikke møder op til behandlingskontrol, har lægen ingen viden om, hvorvidt patienten følger behandlingen, og ved derfor heller ikke, om der er en nærliggende fare ved patientens bilkørsel, og så har han ingen pligt til indberetning,” sagde han som afslutning på konferencens kørekorttema og dermed den første konferencedag.


OSA og overvægt
På konferencens anden dag var det første tema OSA og overvægt.

Phillip Tønnesen, dr.med., overlæge ved Dansk Center for Søvnapnø på Glostrup Sygehus, fortalte om en meta-analyse af 25 studier med 3.181 patienter. Konklusionen var, at patienterne havde taget signifikant på efter CPAP-behandling, og BMI var steget.
I en anden meta-analyse, hvor 48 studier indgik med 7.286, havde man set på, hvilken kur, der virker bedst. På en lavfedt-kur havde patienterne tabt sig syv kg i gennemnit, adfærdsterapi havde givet et vægttab på 3,2 kg, mens motion resulterede i et vægttab på 0,64 kg efter seks måneder.
I en tredje meta-analyse baseret på 19 studier og 525 patienter havde man set på, hvorvidt operation eller diæt og efterfølgende vægttab havde en effekt på AHI. Ved operation tabte patienterne sig 14 kg i gennemsnik, og AHI faldt med 29. Mens diæt gav et vægttab på tre kg i gennemsnit og et fald på 11 AHI. Konklusionen var, at både operation og diæt har en positiv effekt på BMI og AHI.
Knud Larsen, overlæge og lektor på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, fortalte om et studie med 56 patienter, hvor man havde set på søvnapnø før og efter fedmeoperation.

Søvn og overvægt
Lars Klingenberg, ph.d., Institut for Idræt og Ernæring, København, holdt et indlæg med nyt om søvn, energibalance og seneste nye om ernæring.
”Jo mindre vi sover, jo større er risikoen for overvægt. Så måske ligger nøglen til overvægt i vores adfærd,” sagde Lars Klingenberg, der havde fulgt 21 teenagedrenge i et søvnlaboratorium.
Mads Fiil Hjort, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring, Frederiksberg, havde set på børn, søvn og overvægt.
”En tredjedel følger ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og insulinniveauet er 35 pct. højere om mandagen. Søvn varierer i forhold til årstid, ugedag, alder, køn, etnicitet og forældrenes uddannelse,” sagde Mads Fiil Hjort.
Lise Tarnov, professor på Nordsjællands Hospital i Hillerød kunne fortælle om et studie med 359 patienter, hvor halvdelen blev behandlet med Liraglutid. De tabte sig 5,7 kg og AHI faldt med 6. Det var en halvering af AHI.



Ny forskning
På konferencens sidste del handlede det om ny forskning.
Ove Hilberg, overlæge på lungemedicinsk afdeling på Århus Sygehus holdt et oplæg om Thomas Köhleins studie, der omfattede 199 patienter., mens Jonas Mønsted, 1. reservelæge, Søvnklinikken på Køge Sygehus talte om Adaptiv Servo Ventilation: behandling af patienter med mixed søvnapnø.
Phillip Tønnesen, dr. med., overlæge på Dansk Center for søvnmedicin på Glostrup Sygehus kunne fortælle om erfaringerne med forskelligt udstyr som f.eks. at sy en tennisbold ind i en t-short for at forhindre, at man sover på ryggen.
Ane M. Banghøj, læge, ph.d.-stud. på afdeling H på Nordsjællands Hospital, sluttede konference af med et indlæg om, at slanke mennesker med diabetes også får søvnapnø.

Referent
Susanne Lundbeck


 

Vil du læse alle nyheder

For at læse alle nyheder fra Dansk Søvnapnø Forening, skal du være medlem og logge ind.
 
Brugernavn:

 
Adgangskode:

 

 
 

31-05-2015
Referat af Maribo Medicos Søvnkonference
 
Med nogen forsinkelse bringes hermed referat af Maribo Medicos Søvnkonference
 

Referat af Maribo Medicos søvnkonference i Køge den 12. og 13. marts 2015.
88 læger, sygeplejersker og andre behandlere deltog i Maribo Medicos søvnkonference på Comwell Køge Strand 12. og 13. marts. Det var 18. gang, at virksomheden havde samlet eksperterne til vidensdeling og faglige nyt om søvnapnø.
Konferencen var delt i fire temaer: Compliance, OSA og den komplekse patient, kørekortregler, OSA og overvægt og ny forskning.

Alle præsentationer på konferencen kan ses på Maribo Medicos hjemmeside.

Overlæge Ole Hilberg, lungemedicinsk afdeling i Århus, indledte konferencen med et indlæg om compliance – også kaldet adherence - dvs. patienternes faktiske anvendelse af den ordinerede behandling.
”I USA anslås mangelfuld adherence at koste 300 mio. dollars om året,” fortalte han.
Ole Hilberg gennemgik et studie fra Cochrane, som er et review af 130 studier om compliance for patienter med søvnapnø. Studiet, der er fra 2014 og omfattede 2047 patienter, havde undersøgt, om det havde nogen positiv effekt, hvis patienterne blev støttet med video, instruktion, opfølgning med ekstra kontroller og telefonisk kontakt. Der viste sig, at patienternes adfærd blev væsentlig ændret, når de blev støttet og undervist.

Den fynske model
Preben Larsen, ph.d. overlæge på Sygehus Lillebælt i Fredericia, videregav sine erfaringer med patienter, som typisk bliver henvist fra ørelæger. Det er enten meget syge patienter eller patienter i CPAP-behandling. De bliver indkaldt til en samtale, en uge efter til test, og fulgt op igen fem uger senere. Preben Larsen havde siden 2004 fulgt 163 patienter – 33 kvinder og 130 mænd. 89 pct. fortsat i behandling et år senere, efter tre år var 83 pct. i behandling, og efter 10 år var tallet faldet til 61 pct., heraf var 12 døde, 12 var flyttet og tre udeblev fra 10 årskontrollen.

Hellere patienten selv end konen
Phillip Tønnesen, dr. med., overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Sygehus, havde følgende bud på, hvordan compliance øges:
”Det giver bedre comliance, når læger og sygeplejersker arbejder sammen. Ligesom det også giver højere compliance, hvis det er patienten selv frem for konen, der søger læge,” sagde han
Sygeplejerskerne Susanne Dahlgaard, Søvnapnøklinikken på Køge sygehus, og Rikke Salomon, Søvnklinikken på Nyborg Sygehus gennemgik to patientcases om bedre adherence.

National database for obstruktiv søvnapnø
Poul Jennum, prof. Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Sygehus, informerede om en ny national database for obstruktiv søvnapnø. Alle skal indberette data, og det skal være med til at skabe et overblik over diagnostik, behandling og opfølgning til glæde for både patienter og behandlere.

271 pct. risiko for trafikuheld
Niels Petri, lægefaglig konsulent i Dansk Søvnapnø Forening, indledte førstedagens andet tema, kørekortreglerne. Der er 271 pct. større risiko for, at en patient med ubehandlet søvnapnø er skyld i et trafikuheld end der er for alle andre. Til sammenligning er den relative risiko for at blive involveret i et trafikuheld er 2,71 pct.
Sundhedsstyrelsen har overfortolket et direktiv fra EU, så det i de danske retningslinjer er bestemt, at patienter med 15 AHI i timen og derover automatisk skal have et kørselsforbud, hvis de ikke er i behandling.
”Det betyder, at patienterne bliver væk fra behandlingen af frygt for et kørselsforbud,” mener Niels Petri.
Efter opfordring fra ledende embedslæge, Henrik Hansen, er Dansk Søvnapnø Forening kommet med input til en revidering af regler til Sundhedsstyrelsen.
”Vi mener, at det centralt er, at der kun udstedes kørselsforbud, hvis patienten er træt i dagtimerne, samt at der ikke skal en rutinemæssig kørekortfornyelse til,” sagde Niels Petri.

Kørselsforbud ødelægger forhold til patienten
Janko Moritz, overlæge, Søvnapnøklinikken, Køge Sygehus, kunne fortælle at han ikke udsteder kørselsforbud som udgangspunkt. Heller ikke, hvis patienterne ikke bruger deres udstyr.
”Det ødelægger læge-patient-forholdet og er en trussel for et godt behandlingsgrundlag. Udebliver patienten fra kontrol indkalder vi tre gange, og efter to henvendelser indberetter vi patienten til embedslægen. Men hidtil har vi fået alle indberetninger retur med den begrundelse, at klinikkens indsats er utilstrækkelig. Så reelt har det ingen konsekvenser for patienten, sagde Janko Moritz.
Overlægen mener, at klinikken står i et dilemma, der rejser følgende spørgsmål: Hvordan skal kørselsforbud ved udeblivelse meddeles? Ved personligt fremmøde eller anonymt med et standardbrev. Overlægen stillede følgende spørgsmål: Holder det i byretten? Er det klinikkens opgave? Hvilke funktion har embedslægen i dette forløb?
Preben Larsen, overlæge, Søvnapnøklinikken på Sygehus Lillebælt, fortalte om sin håndtering af de aktuelle kørekortregler:
”Ved samtalen med nye diagnosticerede patienter stiller vi spørgsmålet: Oplever du træthed under kørsel som fører? Så kørselsforbud vurderes ved 1. kontakt. Vi giver kørselsforbud til alle patienter med over 15 AHI, dog ikke hvis patienten ikke er træt i dagtimerne. Vi henviser til Færdselslovens paragraf 54, hvor det er bestemt, at man ikke må køre bil, hvis man er træt.”

Det tunge kørekortforløb
Susanne Andersen, sygeplejerske, Søvnapnøklinikken, Køge Sygehus, gennemgik en case, hvor en 54-årig overvægtig mand blev henvist i 2009 pga. snorken og hyppige opvågninger. Han havde 54 AHI, men ønskede ikke behandling. Efter forgæves forsøg på vægttab og CPAP-behandling og gentagne udeblivelser til kontrol og operation indberetter klinikken i efteråret 2013 ham til embedslægen, og han får inddraget sit kørekort. Det er patienten utilfreds med. Han indvilger i operation og efterfølgende i CPAP-behandling. I maj 2014 er han i CPAP-behandling med en compliance på 86 pct. Han bruger udstyret, fordi han har god effekt, ikke fordi han ser tvunget til det. Og i juli 2014 får han sit kørekort igen.

Ditte Nørrestrand, sygeplejerske, Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Sygehus, fortæller om, en mand, der bliver henvist i marts 2014 med 65 AHI i timen. Han aflyser, og i juni 2014 udstedes kørselsforbud. Han udebliver fra kontrol i efteråret 2014, og i foråret indberetter sygehuset ham til embedslægen og afslutter ham til egen læge.

Ingen viden = ingen indberetningspligt
Henrik L. Hansen, Embedslægerne Region Syd, havde følgende syn på lægens pligt til at indberette:
”Ifølge Autorisationslovens paragraf 44 er det lægens pligt at indberette, når der foreligge en nærliggende fare ved at anbefale politiet at inddrage kørekortet. Hvis patienten ikke møder op til behandlingskontrol, har lægen ingen viden om, hvorvidt patienten følger behandlingen, og ved derfor heller ikke, om der er en nærliggende fare ved patientens bilkørsel, og så har han ingen pligt til indberetning,” sagde han som afslutning på konferencens kørekorttema og dermed den første konferencedag.


OSA og overvægt
På konferencens anden dag var det første tema OSA og overvægt.

Phillip Tønnesen, dr.med., overlæge ved Dansk Center for Søvnapnø på Glostrup Sygehus, fortalte om en meta-analyse af 25 studier med 3.181 patienter. Konklusionen var, at patienterne havde taget signifikant på efter CPAP-behandling, og BMI var steget.
I en anden meta-analyse, hvor 48 studier indgik med 7.286, havde man set på, hvilken kur, der virker bedst. På en lavfedt-kur havde patienterne tabt sig syv kg i gennemnit, adfærdsterapi havde givet et vægttab på 3,2 kg, mens motion resulterede i et vægttab på 0,64 kg efter seks måneder.
I en tredje meta-analyse baseret på 19 studier og 525 patienter havde man set på, hvorvidt operation eller diæt og efterfølgende vægttab havde en effekt på AHI. Ved operation tabte patienterne sig 14 kg i gennemsnik, og AHI faldt med 29. Mens diæt gav et vægttab på tre kg i gennemsnit og et fald på 11 AHI. Konklusionen var, at både operation og diæt har en positiv effekt på BMI og AHI.
Knud Larsen, overlæge og lektor på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, fortalte om et studie med 56 patienter, hvor man havde set på søvnapnø før og efter fedmeoperation.

Søvn og overvægt
Lars Klingenberg, ph.d., Institut for Idræt og Ernæring, København, holdt et indlæg med nyt om søvn, energibalance og seneste nye om ernæring.
”Jo mindre vi sover, jo større er risikoen for overvægt. Så måske ligger nøglen til overvægt i vores adfærd,” sagde Lars Klingenberg, der havde fulgt 21 teenagedrenge i et søvnlaboratorium.
Mads Fiil Hjort, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring, Frederiksberg, havde set på børn, søvn og overvægt.
”En tredjedel følger ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og insulinniveauet er 35 pct. højere om mandagen. Søvn varierer i forhold til årstid, ugedag, alder, køn, etnicitet og forældrenes uddannelse,” sagde Mads Fiil Hjort.
Lise Tarnov, professor på Nordsjællands Hospital i Hillerød kunne fortælle om et studie med 359 patienter, hvor halvdelen blev behandlet med Liraglutid. De tabte sig 5,7 kg og AHI faldt med 6. Det var en halvering af AHI.



Ny forskning
På konferencens sidste del handlede det om ny forskning.
Ove Hilberg, overlæge på lungemedicinsk afdeling på Århus Sygehus holdt et oplæg om Thomas Köhleins studie, der omfattede 199 patienter., mens Jonas Mønsted, 1. reservelæge, Søvnklinikken på Køge Sygehus talte om Adaptiv Servo Ventilation: behandling af patienter med mixed søvnapnø.
Phillip Tønnesen, dr. med., overlæge på Dansk Center for søvnmedicin på Glostrup Sygehus kunne fortælle om erfaringerne med forskelligt udstyr som f.eks. at sy en tennisbold ind i en t-short for at forhindre, at man sover på ryggen.
Ane M. Banghøj, læge, ph.d.-stud. på afdeling H på Nordsjællands Hospital, sluttede konference af med et indlæg om, at slanke mennesker med diabetes også får søvnapnø.

Referent
Susanne Lundbeck


 

Vil du læse alle nyheder

For at læse alle nyheder fra Dansk Søvnapnø Forening, skal du være medlem og logge ind.
 
Brugernavn:

 
Adgangskode:

 

 
 

31-05-2015
Referat af Maribo Medicos Søvnkonference
 
Med nogen forsinkelse bringes hermed referat af Maribo Medicos Søvnkonference
 

Referat af Maribo Medicos søvnkonference i Køge den 12. og 13. marts 2015.
88 læger, sygeplejersker og andre behandlere deltog i Maribo Medicos søvnkonference på Comwell Køge Strand 12. og 13. marts. Det var 18. gang, at virksomheden havde samlet eksperterne til vidensdeling og faglige nyt om søvnapnø.
Konferencen var delt i fire temaer: Compliance, OSA og den komplekse patient, kørekortregler, OSA og overvægt og ny forskning.

Alle præsentationer på konferencen kan ses på Maribo Medicos hjemmeside.

Overlæge Ole Hilberg, lungemedicinsk afdeling i Århus, indledte konferencen med et indlæg om compliance – også kaldet adherence - dvs. patienternes faktiske anvendelse af den ordinerede behandling.
”I USA anslås mangelfuld adherence at koste 300 mio. dollars om året,” fortalte han.
Ole Hilberg gennemgik et studie fra Cochrane, som er et review af 130 studier om compliance for patienter med søvnapnø. Studiet, der er fra 2014 og omfattede 2047 patienter, havde undersøgt, om det havde nogen positiv effekt, hvis patienterne blev støttet med video, instruktion, opfølgning med ekstra kontroller og telefonisk kontakt. Der viste sig, at patienternes adfærd blev væsentlig ændret, når de blev støttet og undervist.

Den fynske model
Preben Larsen, ph.d. overlæge på Sygehus Lillebælt i Fredericia, videregav sine erfaringer med patienter, som typisk bliver henvist fra ørelæger. Det er enten meget syge patienter eller patienter i CPAP-behandling. De bliver indkaldt til en samtale, en uge efter til test, og fulgt op igen fem uger senere. Preben Larsen havde siden 2004 fulgt 163 patienter – 33 kvinder og 130 mænd. 89 pct. fortsat i behandling et år senere, efter tre år var 83 pct. i behandling, og efter 10 år var tallet faldet til 61 pct., heraf var 12 døde, 12 var flyttet og tre udeblev fra 10 årskontrollen.

Hellere patienten selv end konen
Phillip Tønnesen, dr. med., overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Sygehus, havde følgende bud på, hvordan compliance øges:
”Det giver bedre comliance, når læger og sygeplejersker arbejder sammen. Ligesom det også giver højere compliance, hvis det er patienten selv frem for konen, der søger læge,” sagde han
Sygeplejerskerne Susanne Dahlgaard, Søvnapnøklinikken på Køge sygehus, og Rikke Salomon, Søvnklinikken på Nyborg Sygehus gennemgik to patientcases om bedre adherence.

National database for obstruktiv søvnapnø
Poul Jennum, prof. Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Sygehus, informerede om en ny national database for obstruktiv søvnapnø. Alle skal indberette data, og det skal være med til at skabe et overblik over diagnostik, behandling og opfølgning til glæde for både patienter og behandlere.

271 pct. risiko for trafikuheld
Niels Petri, lægefaglig konsulent i Dansk Søvnapnø Forening, indledte førstedagens andet tema, kørekortreglerne. Der er 271 pct. større risiko for, at en patient med ubehandlet søvnapnø er skyld i et trafikuheld end der er for alle andre. Til sammenligning er den relative risiko for at blive involveret i et trafikuheld er 2,71 pct.
Sundhedsstyrelsen har overfortolket et direktiv fra EU, så det i de danske retningslinjer er bestemt, at patienter med 15 AHI i timen og derover automatisk skal have et kørselsforbud, hvis de ikke er i behandling.
”Det betyder, at patienterne bliver væk fra behandlingen af frygt for et kørselsforbud,” mener Niels Petri.
Efter opfordring fra ledende embedslæge, Henrik Hansen, er Dansk Søvnapnø Forening kommet med input til en revidering af regler til Sundhedsstyrelsen.
”Vi mener, at det centralt er, at der kun udstedes kørselsforbud, hvis patienten er træt i dagtimerne, samt at der ikke skal en rutinemæssig kørekortfornyelse til,” sagde Niels Petri.

Kørselsforbud ødelægger forhold til patienten
Janko Moritz, overlæge, Søvnapnøklinikken, Køge Sygehus, kunne fortælle at han ikke udsteder kørselsforbud som udgangspunkt. Heller ikke, hvis patienterne ikke bruger deres udstyr.
”Det ødelægger læge-patient-forholdet og er en trussel for et godt behandlingsgrundlag. Udebliver patienten fra kontrol indkalder vi tre gange, og efter to henvendelser indberetter vi patienten til embedslægen. Men hidtil har vi fået alle indberetninger retur med den begrundelse, at klinikkens indsats er utilstrækkelig. Så reelt har det ingen konsekvenser for patienten, sagde Janko Moritz.
Overlægen mener, at klinikken står i et dilemma, der rejser følgende spørgsmål: Hvordan skal kørselsforbud ved udeblivelse meddeles? Ved personligt fremmøde eller anonymt med et standardbrev. Overlægen stillede følgende spørgsmål: Holder det i byretten? Er det klinikkens opgave? Hvilke funktion har embedslægen i dette forløb?
Preben Larsen, overlæge, Søvnapnøklinikken på Sygehus Lillebælt, fortalte om sin håndtering af de aktuelle kørekortregler:
”Ved samtalen med nye diagnosticerede patienter stiller vi spørgsmålet: Oplever du træthed under kørsel som fører? Så kørselsforbud vurderes ved 1. kontakt. Vi giver kørselsforbud til alle patienter med over 15 AHI, dog ikke hvis patienten ikke er træt i dagtimerne. Vi henviser til Færdselslovens paragraf 54, hvor det er bestemt, at man ikke må køre bil, hvis man er træt.”

Det tunge kørekortforløb
Susanne Andersen, sygeplejerske, Søvnapnøklinikken, Køge Sygehus, gennemgik en case, hvor en 54-årig overvægtig mand blev henvist i 2009 pga. snorken og hyppige opvågninger. Han havde 54 AHI, men ønskede ikke behandling. Efter forgæves forsøg på vægttab og CPAP-behandling og gentagne udeblivelser til kontrol og operation indberetter klinikken i efteråret 2013 ham til embedslægen, og han får inddraget sit kørekort. Det er patienten utilfreds med. Han indvilger i operation og efterfølgende i CPAP-behandling. I maj 2014 er han i CPAP-behandling med en compliance på 86 pct. Han bruger udstyret, fordi han har god effekt, ikke fordi han ser tvunget til det. Og i juli 2014 får han sit kørekort igen.

Ditte Nørrestrand, sygeplejerske, Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup Sygehus, fortæller om, en mand, der bliver henvist i marts 2014 med 65 AHI i timen. Han aflyser, og i juni 2014 udstedes kørselsforbud. Han udebliver fra kontrol i efteråret 2014, og i foråret indberetter sygehuset ham til embedslægen og afslutter ham til egen læge.

Ingen viden = ingen indberetningspligt
Henrik L. Hansen, Embedslægerne Region Syd, havde følgende syn på lægens pligt til at indberette:
”Ifølge Autorisationslovens paragraf 44 er det lægens pligt at indberette, når der foreligge en nærliggende fare ved at anbefale politiet at inddrage kørekortet. Hvis patienten ikke møder op til behandlingskontrol, har lægen ingen viden om, hvorvidt patienten følger behandlingen, og ved derfor heller ikke, om der er en nærliggende fare ved patientens bilkørsel, og så har han ingen pligt til indberetning,” sagde han som afslutning på konferencens kørekorttema og dermed den første konferencedag.


OSA og overvægt
På konferencens anden dag var det første tema OSA og overvægt.

Phillip Tønnesen, dr.med., overlæge ved Dansk Center for Søvnapnø på Glostrup Sygehus, fortalte om en meta-analyse af 25 studier med 3.181 patienter. Konklusionen var, at patienterne havde taget signifikant på efter CPAP-behandling, og BMI var steget.
I en anden meta-analyse, hvor 48 studier indgik med 7.286, havde man set på, hvilken kur, der virker bedst. På en lavfedt-kur havde patienterne tabt sig syv kg i gennemnit, adfærdsterapi havde givet et vægttab på 3,2 kg, mens motion resulterede i et vægttab på 0,64 kg efter seks måneder.
I en tredje meta-analyse baseret på 19 studier og 525 patienter havde man set på, hvorvidt operation eller diæt og efterfølgende vægttab havde en effekt på AHI. Ved operation tabte patienterne sig 14 kg i gennemsnik, og AHI faldt med 29. Mens diæt gav et vægttab på tre kg i gennemsnit og et fald på 11 AHI. Konklusionen var, at både operation og diæt har en positiv effekt på BMI og AHI.
Knud Larsen, overlæge og lektor på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, fortalte om et studie med 56 patienter, hvor man havde set på søvnapnø før og efter fedmeoperation.

Søvn og overvægt
Lars Klingenberg, ph.d., Institut for Idræt og Ernæring, København, holdt et indlæg med nyt om søvn, energibalance og seneste nye om ernæring.
”Jo mindre vi sover, jo større er risikoen for overvægt. Så måske ligger nøglen til overvægt i vores adfærd,” sagde Lars Klingenberg, der havde fulgt 21 teenagedrenge i et søvnlaboratorium.
Mads Fiil Hjort, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring, Frederiksberg, havde set på børn, søvn og overvægt.
”En tredjedel følger ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og insulinniveauet er 35 pct. højere om mandagen. Søvn varierer i forhold til årstid, ugedag, alder, køn, etnicitet og forældrenes uddannelse,” sagde Mads Fiil Hjort.
Lise Tarnov, professor på Nordsjællands Hospital i Hillerød kunne fortælle om et studie med 359 patienter, hvor halvdelen blev behandlet med Liraglutid. De tabte sig 5,7 kg og AHI faldt med 6. Det var en halvering af AHI.



Ny forskning
På konferencens sidste del handlede det om ny forskning.
Ove Hilberg, overlæge på lungemedicinsk afdeling på Århus Sygehus holdt et oplæg om Thomas Köhleins studie, der omfattede 199 patienter., mens Jonas Mønsted, 1. reservelæge, Søvnklinikken på Køge Sygehus talte om Adaptiv Servo Ventilation: behandling af patienter med mixed søvnapnø.
Phillip Tønnesen, dr. med., overlæge på Dansk Center for søvnmedicin på Glostrup Sygehus kunne fortælle om erfaringerne med forskelligt udstyr som f.eks. at sy en tennisbold ind i en t-short for at forhindre, at man sover på ryggen.
Ane M. Banghøj, læge, ph.d.-stud. på afdeling H på Nordsjællands Hospital, sluttede konference af med et indlæg om, at slanke mennesker med diabetes også får søvnapnø.

Referent
Susanne Lundbeck


 

Vil du læse alle nyheder

For at læse alle nyheder fra Dansk Søvnapnø Forening, skal du være medlem og logge ind.
 
Brugernavn:

 
Adgangskode:

 

 
 

Dansk Søvnapnø Forening
Engvej 9, Sebbersund
ccc 9240 Nibe
Tlf.: 35424126 / 20465632
snork@snorker.dk