SØVNAPNØ OG MENTALE FORSTYRRELSER
 
Poul Jennum, Overlæge, dr. med.
Center for søvnmedicin, Klinisk neurofysiologisk afdeling
Amtssygehuset i Glostrup, 2600 Glostrup

Søvnapnø er en velkendt sygdom der i senere år har opnået generel anerkendelse. Risiko-profilen er forholdsvis velbeskrevet. Ubehandlet moderat eller svær søvnapnø er forbundet med øget risiko for hjerte-kar sygdom såsom forhøjet blodtryk, risiko for senere udvikling af blodprop i hjernen. Patienter med søvnapnø har hyppigere overvægt, sukkersyge og forhøjet fedtstoffer i blodet. Derfor bør patienter med søvnapnø også undersøges herfor. Behandlingen og diagnostik af søvnapnø er forholdsvis velbeskrevet. CPAP anses generelt som standardbehandling. Supplerende behandling er vægtreduktion, eventuelt tandskinner eller kirurgisk indgreb.

I de senere år har man imidlertid også fokuseret på de sociale, psykologiske og trafikale konsekvenser af søvnapnø. Formålet med denne artikel er at diskutere denne problemstilling, da vi igennem de senere år har erfaret, at dette ofte kan være et problem.
 
Søvnapnø og træthed
 
Træthed og søvnanfald er det hyppigste symptom ved søvnapnø. Symptomet forklares hyppigt ved søvnforstyrrelser betinget af de natlige apnøer der forstyrrer søvnen. Der er ikke tvivl om at dette er den vigtigste mekanisme, men i de senere år har man også fokuseret på andre mekanismer, såsom ændringer i hormoner, immunsystemet, det øgede natlige muskelarbejde, ændringer i hjernen i form af manglende restitution og hvile m.v.

CPAP behandling medfører ofte normalisering eller bedring i disse symptomer, men en mindre gruppe patienter oplever ikke sikker ændring. Vi ved ikke hvorfor dette sker, men er et af fokusområderne indenfor forskning vedrørende søvnapnø.

 
Søvnapnø og hukommelse
 
Et stort antal undersøgelser har adresseret spørgsmålet om søvnapnø er forbundet med hukommelses- og koncentrationsbesvær, herunder om søvnapnø kan medføre demens. Undersøgelserne omfatter såvel spørgeskemaundersøgelser, selvrapporteret demensvurdering og neuropsykologiske undersøgelser. Generelt er der fundet, at patienter med moderat-svær søvnapnø hyppigere har lettere hukommelses- og koncentrationsbesvær også sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Der er ikke fundet sværere mentale forstyrrelser ved neuropsykologisk undersøgelser og specielt er der ikke fundet tegn til at søvnapnø medfører demens. Undersøgelse af patienter med demens afslører ikke nogen sikker overhyppighed, og der er ikke tegn til at patienter med demens primært skyldes søvnapnø.

Mekanismen bag disse forstyrrelser er formentlig sammensat. Initialt mente man at de natlige, søvnrelaterede fald i iltindholdet og ændringerne i hjernens blodgennemstrømning kunne forklare hukommelsesproblemerne. Der er ikke tvivl om at dette kan være en medvirkende faktor. Imidlertid er der andre muligheder for relation mellem søvnapnø og lettere kognitive forstyrrelser. Dette kan omfatte forstyrrelser af søvn med talrige opvågninger, træthed men også andre faktorer som for eksempel visse metaboliske forstyrrelser og immunologiske forhold kan medvirke. Skanningsundersøgelser har vist beskedne forandringer i udvalgte områder af hjernen, herunder den del der regulerer hukommelse (hippocampus i tindingelappen), hvor der fundet lette forandringer der udtrykker iltmangelen under ubehandlet søvnapnø. Årsagen kan således skyldes flere endnu uafklarede forhold.

CPAP behandling medfører bedring i de hukommelses- og koncentrationsmæssige forhold. Erfaringsmæssigt har ikke alle patienter en fuld restitution. Årsagen hertil kendes ikke, men i praksis kan dette give problemer blandt i relation til pensions- og erhvervsrelaterede forhold, fordi man a priori forventer normalisering af de mentale forhold.

Hvis der indtræder tiltagende sværere hukommelsesforstyrrelser bør man diskutere dette med en læge med henblik på andre årsager end søvnapnø.

 
Depression, angst og forstemning
 
Mange patienter med søvnapnø klager over tristhed, forstemning, angst, irritabilitet eller egentlig depression. Der foreligger flere undersøgelser der generelt viser hyppigere forekomst af disse symptomer blandt patienter med søvnapnø. Mekanismen er ikke afklaret, men generelt kan man inducere blandt andet forstemthed og irritabilitet ved eksperiment induceret søvnmangel også hos normale raske personer. Dette viser, at søvnforstyrrelser påvirker humør om dagen. Dagtræthed kan også være en medvirkende faktor.

CPAP behandling medfører ofte en reduktion af disse symptomer med bedring i humøret. Hvis de depressive symptomer er udtalte kan der blive behov for kontakt med læge med henblik på andre årsager til depressionen, f.eks. en egentlig depression der kan kræve medicinsk behandling.

 
Seksualitet
 
Patienter med søvnapnø rapporterer nedsat seksualitet omfattende såvel lyst som formåen. Området er ikke særligt godt dokumenteret, hvilket er beklageligt. Forholdet omkring accept fra såvel patient som ægtefælle er ikke videnskabeligt godt vurderet. Ofte belyses det ikke i klinisk sammenhæng. Det er heller ikke altid at hverken læge eller patient ønsker at diskutere dette, men hvis der er problemer bør man overveje at diskutere det med lægen. Som en praktisk forholdsregel er det en god ide at diskutere forholdet åbent i partnerskabet. Det kan være en god ide, at ægtefællen/partnere medinddrages i etableringen af CPAP behandlingen, fordi det indebærer praktisk håndtering og accept i forbindelse med anvendelse af natlig CPAP-behandling.
 
Livskvalitet
 
Undersøgelser af livskvalitet, blandt andet med de standardiserede livskvalitetsskemaer SF-36 og 15D viser en nedsat livskvalitet sammenlignet med raske. Vel-accepteret CPAP behandling medfører hurtigt og kronisk behandling en forbedring af selvrapporteret livskvalitet til et niveau der svarer til baggrundsbefolkningen. Patienter der ikke kan acceptere behandlingen eller af anden årsag ikke behandles har uændret lav selvrapporteret livskvalitet.
 
Sociale problemer
 
Søvnapnø medfører en række sociale problemer. Disse omfatter såvel familie- og erhvervsmæssige problemer. Partnere til søvnapnø har reduceret livskvalitet dels betinget af forstyrret søvn, reduceret livskvalitet og nervøsitet for partneres sygdom og accept af behandling. De seksuelle problemer er nævnt ovenfor. Patienter med ubehandlet søvnapnø har væsentlig højere sygefravær, formentlig også hyppigere pensionering. Nylige undersøgelser har dokumenteret nedsat sygefravær og sygelighed efter etablering af behandling. Dette har også samfundsøkonomiske betydning. Etablering af effektiv behandling medfører fald i sygelighed, sygefravær og formentlig pensionering der medfører en væsentlig samfundsøkonomisk besparelse.
 
Trafik
 
Der foreligger god evidens og viden om sammenhængen mellem søvnapnø og trafikfarlighed. Sammenhængen begrundes primært i søvnanfaldene. Søvnighed er generelt er en risiko-faktor for nedsat koncentration, mikro-søvn og egentlige søvnanfald under kørsel. Den relative risiko for trafikulykker er mellem 2-5 gange øget hos patienter med søvnapnø sammenlignet med normalbefolkningen. Veletableret CPAP behandling medfører reduktion af denne risiko-øgning.

I de senere år har man fokuseret herpå. Forholdet er under generel diskussion, og der er ikke fastlagt faste regler herfor også fordi disse fortolkes forskelligt imellem forskellige lande. Generelt gælder at en person skal være egnet til at føre motorkøretøj. Der er særlige skærpede omstændigheder hos personer der fører personbefordring, det vil sige bus-chaufører og taxa-chaufører. Man anbefaler, at ubehandlede patienter ikke fører dette, at der skal udføres relevant kontrol, men hvis der er god komplians kan personen genoptage kørslen. Særlige skærpede omstændigheder foreligger ved piloter, lokofører, skibsførere.

 
Konklusion
 
Søvnapnø medfører en række konsekvenser, hvoraf man i flere år har primært har fokuseret på hjerte-kar risiko profilen. Imidlertid har søvnapnø også en række andre konsekvenser, herunder søvnighed, lettere hukommelses- og koncentrationsbesvær, påvirkning af seksualitet, sociale problemer, herunder involverer ægtefællen, erhvervsproblemer samt trafikale problemer.

CPAP behandling medfører ofte bedring men ikke altid normalisering af disse forhold.

Der er behov for øget fokus på disse problemer.

 
 

NYHEDER:

21-11-2017
Lægerne i Region Hovedstaden har mindre tid til patienterne
 
Fire ud af fem læger i hovedstaden siger, at de har fået
mindre tid til patienterne efter Sundhedsplatformens
indførsel, viser undersøgelse.
 
>> Læs mere her

21-11-2017
Du kan nå det endnu!
 
Dansk Søvnapnø forening holder medlemsmøde i Århus onsdag
den 22.nov. kl. 17 – 20 og i Aarhus den Silkeborg den 23.
nov. kl 17 – 20. Alle er velkomne. Tilmelding nødvendig.
 
>> Læs mere her


>> Læs flere nyheder...
 

 
SØVNAPNØ OG MENTALE FORSTYRRELSER
 
Poul Jennum, Overlæge, dr. med.
Center for søvnmedicin, Klinisk neurofysiologisk afdeling
Amtssygehuset i Glostrup, 2600 Glostrup

Søvnapnø er en velkendt sygdom der i senere år har opnået generel anerkendelse. Risiko-profilen er forholdsvis velbeskrevet. Ubehandlet moderat eller svær søvnapnø er forbundet med øget risiko for hjerte-kar sygdom såsom forhøjet blodtryk, risiko for senere udvikling af blodprop i hjernen. Patienter med søvnapnø har hyppigere overvægt, sukkersyge og forhøjet fedtstoffer i blodet. Derfor bør patienter med søvnapnø også undersøges herfor. Behandlingen og diagnostik af søvnapnø er forholdsvis velbeskrevet. CPAP anses generelt som standardbehandling. Supplerende behandling er vægtreduktion, eventuelt tandskinner eller kirurgisk indgreb.

I de senere år har man imidlertid også fokuseret på de sociale, psykologiske og trafikale konsekvenser af søvnapnø. Formålet med denne artikel er at diskutere denne problemstilling, da vi igennem de senere år har erfaret, at dette ofte kan være et problem.
 
Søvnapnø og træthed
 
Træthed og søvnanfald er det hyppigste symptom ved søvnapnø. Symptomet forklares hyppigt ved søvnforstyrrelser betinget af de natlige apnøer der forstyrrer søvnen. Der er ikke tvivl om at dette er den vigtigste mekanisme, men i de senere år har man også fokuseret på andre mekanismer, såsom ændringer i hormoner, immunsystemet, det øgede natlige muskelarbejde, ændringer i hjernen i form af manglende restitution og hvile m.v.

CPAP behandling medfører ofte normalisering eller bedring i disse symptomer, men en mindre gruppe patienter oplever ikke sikker ændring. Vi ved ikke hvorfor dette sker, men er et af fokusområderne indenfor forskning vedrørende søvnapnø.

 
Søvnapnø og hukommelse
 
Et stort antal undersøgelser har adresseret spørgsmålet om søvnapnø er forbundet med hukommelses- og koncentrationsbesvær, herunder om søvnapnø kan medføre demens. Undersøgelserne omfatter såvel spørgeskemaundersøgelser, selvrapporteret demensvurdering og neuropsykologiske undersøgelser. Generelt er der fundet, at patienter med moderat-svær søvnapnø hyppigere har lettere hukommelses- og koncentrationsbesvær også sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Der er ikke fundet sværere mentale forstyrrelser ved neuropsykologisk undersøgelser og specielt er der ikke fundet tegn til at søvnapnø medfører demens. Undersøgelse af patienter med demens afslører ikke nogen sikker overhyppighed, og der er ikke tegn til at patienter med demens primært skyldes søvnapnø.

Mekanismen bag disse forstyrrelser er formentlig sammensat. Initialt mente man at de natlige, søvnrelaterede fald i iltindholdet og ændringerne i hjernens blodgennemstrømning kunne forklare hukommelsesproblemerne. Der er ikke tvivl om at dette kan være en medvirkende faktor. Imidlertid er der andre muligheder for relation mellem søvnapnø og lettere kognitive forstyrrelser. Dette kan omfatte forstyrrelser af søvn med talrige opvågninger, træthed men også andre faktorer som for eksempel visse metaboliske forstyrrelser og immunologiske forhold kan medvirke. Skanningsundersøgelser har vist beskedne forandringer i udvalgte områder af hjernen, herunder den del der regulerer hukommelse (hippocampus i tindingelappen), hvor der fundet lette forandringer der udtrykker iltmangelen under ubehandlet søvnapnø. Årsagen kan således skyldes flere endnu uafklarede forhold.

CPAP behandling medfører bedring i de hukommelses- og koncentrationsmæssige forhold. Erfaringsmæssigt har ikke alle patienter en fuld restitution. Årsagen hertil kendes ikke, men i praksis kan dette give problemer blandt i relation til pensions- og erhvervsrelaterede forhold, fordi man a priori forventer normalisering af de mentale forhold.

Hvis der indtræder tiltagende sværere hukommelsesforstyrrelser bør man diskutere dette med en læge med henblik på andre årsager end søvnapnø.

 
Depression, angst og forstemning
 
Mange patienter med søvnapnø klager over tristhed, forstemning, angst, irritabilitet eller egentlig depression. Der foreligger flere undersøgelser der generelt viser hyppigere forekomst af disse symptomer blandt patienter med søvnapnø. Mekanismen er ikke afklaret, men generelt kan man inducere blandt andet forstemthed og irritabilitet ved eksperiment induceret søvnmangel også hos normale raske personer. Dette viser, at søvnforstyrrelser påvirker humør om dagen. Dagtræthed kan også være en medvirkende faktor.

CPAP behandling medfører ofte en reduktion af disse symptomer med bedring i humøret. Hvis de depressive symptomer er udtalte kan der blive behov for kontakt med læge med henblik på andre årsager til depressionen, f.eks. en egentlig depression der kan kræve medicinsk behandling.

 
Seksualitet
 
Patienter med søvnapnø rapporterer nedsat seksualitet omfattende såvel lyst som formåen. Området er ikke særligt godt dokumenteret, hvilket er beklageligt. Forholdet omkring accept fra såvel patient som ægtefælle er ikke videnskabeligt godt vurderet. Ofte belyses det ikke i klinisk sammenhæng. Det er heller ikke altid at hverken læge eller patient ønsker at diskutere dette, men hvis der er problemer bør man overveje at diskutere det med lægen. Som en praktisk forholdsregel er det en god ide at diskutere forholdet åbent i partnerskabet. Det kan være en god ide, at ægtefællen/partnere medinddrages i etableringen af CPAP behandlingen, fordi det indebærer praktisk håndtering og accept i forbindelse med anvendelse af natlig CPAP-behandling.
 
Livskvalitet
 
Undersøgelser af livskvalitet, blandt andet med de standardiserede livskvalitetsskemaer SF-36 og 15D viser en nedsat livskvalitet sammenlignet med raske. Vel-accepteret CPAP behandling medfører hurtigt og kronisk behandling en forbedring af selvrapporteret livskvalitet til et niveau der svarer til baggrundsbefolkningen. Patienter der ikke kan acceptere behandlingen eller af anden årsag ikke behandles har uændret lav selvrapporteret livskvalitet.
 
Sociale problemer
 
Søvnapnø medfører en række sociale problemer. Disse omfatter såvel familie- og erhvervsmæssige problemer. Partnere til søvnapnø har reduceret livskvalitet dels betinget af forstyrret søvn, reduceret livskvalitet og nervøsitet for partneres sygdom og accept af behandling. De seksuelle problemer er nævnt ovenfor. Patienter med ubehandlet søvnapnø har væsentlig højere sygefravær, formentlig også hyppigere pensionering. Nylige undersøgelser har dokumenteret nedsat sygefravær og sygelighed efter etablering af behandling. Dette har også samfundsøkonomiske betydning. Etablering af effektiv behandling medfører fald i sygelighed, sygefravær og formentlig pensionering der medfører en væsentlig samfundsøkonomisk besparelse.
 
Trafik
 
Der foreligger god evidens og viden om sammenhængen mellem søvnapnø og trafikfarlighed. Sammenhængen begrundes primært i søvnanfaldene. Søvnighed er generelt er en risiko-faktor for nedsat koncentration, mikro-søvn og egentlige søvnanfald under kørsel. Den relative risiko for trafikulykker er mellem 2-5 gange øget hos patienter med søvnapnø sammenlignet med normalbefolkningen. Veletableret CPAP behandling medfører reduktion af denne risiko-øgning.

I de senere år har man fokuseret herpå. Forholdet er under generel diskussion, og der er ikke fastlagt faste regler herfor også fordi disse fortolkes forskelligt imellem forskellige lande. Generelt gælder at en person skal være egnet til at føre motorkøretøj. Der er særlige skærpede omstændigheder hos personer der fører personbefordring, det vil sige bus-chaufører og taxa-chaufører. Man anbefaler, at ubehandlede patienter ikke fører dette, at der skal udføres relevant kontrol, men hvis der er god komplians kan personen genoptage kørslen. Særlige skærpede omstændigheder foreligger ved piloter, lokofører, skibsførere.

 
Konklusion
 
Søvnapnø medfører en række konsekvenser, hvoraf man i flere år har primært har fokuseret på hjerte-kar risiko profilen. Imidlertid har søvnapnø også en række andre konsekvenser, herunder søvnighed, lettere hukommelses- og koncentrationsbesvær, påvirkning af seksualitet, sociale problemer, herunder involverer ægtefællen, erhvervsproblemer samt trafikale problemer.

CPAP behandling medfører ofte bedring men ikke altid normalisering af disse forhold.

Der er behov for øget fokus på disse problemer.

 
 

 
SØVNAPNØ OG MENTALE FORSTYRRELSER
 
Poul Jennum, Overlæge, dr. med.
Center for søvnmedicin, Klinisk neurofysiologisk afdeling
Amtssygehuset i Glostrup, 2600 Glostrup

Søvnapnø er en velkendt sygdom der i senere år har opnået generel anerkendelse. Risiko-profilen er forholdsvis velbeskrevet. Ubehandlet moderat eller svær søvnapnø er forbundet med øget risiko for hjerte-kar sygdom såsom forhøjet blodtryk, risiko for senere udvikling af blodprop i hjernen. Patienter med søvnapnø har hyppigere overvægt, sukkersyge og forhøjet fedtstoffer i blodet. Derfor bør patienter med søvnapnø også undersøges herfor. Behandlingen og diagnostik af søvnapnø er forholdsvis velbeskrevet. CPAP anses generelt som standardbehandling. Supplerende behandling er vægtreduktion, eventuelt tandskinner eller kirurgisk indgreb.

I de senere år har man imidlertid også fokuseret på de sociale, psykologiske og trafikale konsekvenser af søvnapnø. Formålet med denne artikel er at diskutere denne problemstilling, da vi igennem de senere år har erfaret, at dette ofte kan være et problem.
 
Søvnapnø og træthed
 
Træthed og søvnanfald er det hyppigste symptom ved søvnapnø. Symptomet forklares hyppigt ved søvnforstyrrelser betinget af de natlige apnøer der forstyrrer søvnen. Der er ikke tvivl om at dette er den vigtigste mekanisme, men i de senere år har man også fokuseret på andre mekanismer, såsom ændringer i hormoner, immunsystemet, det øgede natlige muskelarbejde, ændringer i hjernen i form af manglende restitution og hvile m.v.

CPAP behandling medfører ofte normalisering eller bedring i disse symptomer, men en mindre gruppe patienter oplever ikke sikker ændring. Vi ved ikke hvorfor dette sker, men er et af fokusområderne indenfor forskning vedrørende søvnapnø.

 
Søvnapnø og hukommelse
 
Et stort antal undersøgelser har adresseret spørgsmålet om søvnapnø er forbundet med hukommelses- og koncentrationsbesvær, herunder om søvnapnø kan medføre demens. Undersøgelserne omfatter såvel spørgeskemaundersøgelser, selvrapporteret demensvurdering og neuropsykologiske undersøgelser. Generelt er der fundet, at patienter med moderat-svær søvnapnø hyppigere har lettere hukommelses- og koncentrationsbesvær også sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Der er ikke fundet sværere mentale forstyrrelser ved neuropsykologisk undersøgelser og specielt er der ikke fundet tegn til at søvnapnø medfører demens. Undersøgelse af patienter med demens afslører ikke nogen sikker overhyppighed, og der er ikke tegn til at patienter med demens primært skyldes søvnapnø.

Mekanismen bag disse forstyrrelser er formentlig sammensat. Initialt mente man at de natlige, søvnrelaterede fald i iltindholdet og ændringerne i hjernens blodgennemstrømning kunne forklare hukommelsesproblemerne. Der er ikke tvivl om at dette kan være en medvirkende faktor. Imidlertid er der andre muligheder for relation mellem søvnapnø og lettere kognitive forstyrrelser. Dette kan omfatte forstyrrelser af søvn med talrige opvågninger, træthed men også andre faktorer som for eksempel visse metaboliske forstyrrelser og immunologiske forhold kan medvirke. Skanningsundersøgelser har vist beskedne forandringer i udvalgte områder af hjernen, herunder den del der regulerer hukommelse (hippocampus i tindingelappen), hvor der fundet lette forandringer der udtrykker iltmangelen under ubehandlet søvnapnø. Årsagen kan således skyldes flere endnu uafklarede forhold.

CPAP behandling medfører bedring i de hukommelses- og koncentrationsmæssige forhold. Erfaringsmæssigt har ikke alle patienter en fuld restitution. Årsagen hertil kendes ikke, men i praksis kan dette give problemer blandt i relation til pensions- og erhvervsrelaterede forhold, fordi man a priori forventer normalisering af de mentale forhold.

Hvis der indtræder tiltagende sværere hukommelsesforstyrrelser bør man diskutere dette med en læge med henblik på andre årsager end søvnapnø.

 
Depression, angst og forstemning
 
Mange patienter med søvnapnø klager over tristhed, forstemning, angst, irritabilitet eller egentlig depression. Der foreligger flere undersøgelser der generelt viser hyppigere forekomst af disse symptomer blandt patienter med søvnapnø. Mekanismen er ikke afklaret, men generelt kan man inducere blandt andet forstemthed og irritabilitet ved eksperiment induceret søvnmangel også hos normale raske personer. Dette viser, at søvnforstyrrelser påvirker humør om dagen. Dagtræthed kan også være en medvirkende faktor.

CPAP behandling medfører ofte en reduktion af disse symptomer med bedring i humøret. Hvis de depressive symptomer er udtalte kan der blive behov for kontakt med læge med henblik på andre årsager til depressionen, f.eks. en egentlig depression der kan kræve medicinsk behandling.

 
Seksualitet
 
Patienter med søvnapnø rapporterer nedsat seksualitet omfattende såvel lyst som formåen. Området er ikke særligt godt dokumenteret, hvilket er beklageligt. Forholdet omkring accept fra såvel patient som ægtefælle er ikke videnskabeligt godt vurderet. Ofte belyses det ikke i klinisk sammenhæng. Det er heller ikke altid at hverken læge eller patient ønsker at diskutere dette, men hvis der er problemer bør man overveje at diskutere det med lægen. Som en praktisk forholdsregel er det en god ide at diskutere forholdet åbent i partnerskabet. Det kan være en god ide, at ægtefællen/partnere medinddrages i etableringen af CPAP behandlingen, fordi det indebærer praktisk håndtering og accept i forbindelse med anvendelse af natlig CPAP-behandling.
 
Livskvalitet
 
Undersøgelser af livskvalitet, blandt andet med de standardiserede livskvalitetsskemaer SF-36 og 15D viser en nedsat livskvalitet sammenlignet med raske. Vel-accepteret CPAP behandling medfører hurtigt og kronisk behandling en forbedring af selvrapporteret livskvalitet til et niveau der svarer til baggrundsbefolkningen. Patienter der ikke kan acceptere behandlingen eller af anden årsag ikke behandles har uændret lav selvrapporteret livskvalitet.
 
Sociale problemer
 
Søvnapnø medfører en række sociale problemer. Disse omfatter såvel familie- og erhvervsmæssige problemer. Partnere til søvnapnø har reduceret livskvalitet dels betinget af forstyrret søvn, reduceret livskvalitet og nervøsitet for partneres sygdom og accept af behandling. De seksuelle problemer er nævnt ovenfor. Patienter med ubehandlet søvnapnø har væsentlig højere sygefravær, formentlig også hyppigere pensionering. Nylige undersøgelser har dokumenteret nedsat sygefravær og sygelighed efter etablering af behandling. Dette har også samfundsøkonomiske betydning. Etablering af effektiv behandling medfører fald i sygelighed, sygefravær og formentlig pensionering der medfører en væsentlig samfundsøkonomisk besparelse.
 
Trafik
 
Der foreligger god evidens og viden om sammenhængen mellem søvnapnø og trafikfarlighed. Sammenhængen begrundes primært i søvnanfaldene. Søvnighed er generelt er en risiko-faktor for nedsat koncentration, mikro-søvn og egentlige søvnanfald under kørsel. Den relative risiko for trafikulykker er mellem 2-5 gange øget hos patienter med søvnapnø sammenlignet med normalbefolkningen. Veletableret CPAP behandling medfører reduktion af denne risiko-øgning.

I de senere år har man fokuseret herpå. Forholdet er under generel diskussion, og der er ikke fastlagt faste regler herfor også fordi disse fortolkes forskelligt imellem forskellige lande. Generelt gælder at en person skal være egnet til at føre motorkøretøj. Der er særlige skærpede omstændigheder hos personer der fører personbefordring, det vil sige bus-chaufører og taxa-chaufører. Man anbefaler, at ubehandlede patienter ikke fører dette, at der skal udføres relevant kontrol, men hvis der er god komplians kan personen genoptage kørslen. Særlige skærpede omstændigheder foreligger ved piloter, lokofører, skibsførere.

 
Konklusion
 
Søvnapnø medfører en række konsekvenser, hvoraf man i flere år har primært har fokuseret på hjerte-kar risiko profilen. Imidlertid har søvnapnø også en række andre konsekvenser, herunder søvnighed, lettere hukommelses- og koncentrationsbesvær, påvirkning af seksualitet, sociale problemer, herunder involverer ægtefællen, erhvervsproblemer samt trafikale problemer.

CPAP behandling medfører ofte bedring men ikke altid normalisering af disse forhold.

Der er behov for øget fokus på disse problemer.

 
 

 
SØVNAPNØ OG MENTALE FORSTYRRELSER
 
Poul Jennum, Overlæge, dr. med.
Center for søvnmedicin, Klinisk neurofysiologisk afdeling
Amtssygehuset i Glostrup, 2600 Glostrup

Søvnapnø er en velkendt sygdom der i senere år har opnået generel anerkendelse. Risiko-profilen er forholdsvis velbeskrevet. Ubehandlet moderat eller svær søvnapnø er forbundet med øget risiko for hjerte-kar sygdom såsom forhøjet blodtryk, risiko for senere udvikling af blodprop i hjernen. Patienter med søvnapnø har hyppigere overvægt, sukkersyge og forhøjet fedtstoffer i blodet. Derfor bør patienter med søvnapnø også undersøges herfor. Behandlingen og diagnostik af søvnapnø er forholdsvis velbeskrevet. CPAP anses generelt som standardbehandling. Supplerende behandling er vægtreduktion, eventuelt tandskinner eller kirurgisk indgreb.

I de senere år har man imidlertid også fokuseret på de sociale, psykologiske og trafikale konsekvenser af søvnapnø. Formålet med denne artikel er at diskutere denne problemstilling, da vi igennem de senere år har erfaret, at dette ofte kan være et problem.
 
Søvnapnø og træthed
 
Træthed og søvnanfald er det hyppigste symptom ved søvnapnø. Symptomet forklares hyppigt ved søvnforstyrrelser betinget af de natlige apnøer der forstyrrer søvnen. Der er ikke tvivl om at dette er den vigtigste mekanisme, men i de senere år har man også fokuseret på andre mekanismer, såsom ændringer i hormoner, immunsystemet, det øgede natlige muskelarbejde, ændringer i hjernen i form af manglende restitution og hvile m.v.

CPAP behandling medfører ofte normalisering eller bedring i disse symptomer, men en mindre gruppe patienter oplever ikke sikker ændring. Vi ved ikke hvorfor dette sker, men er et af fokusområderne indenfor forskning vedrørende søvnapnø.

 
Søvnapnø og hukommelse
 
Et stort antal undersøgelser har adresseret spørgsmålet om søvnapnø er forbundet med hukommelses- og koncentrationsbesvær, herunder om søvnapnø kan medføre demens. Undersøgelserne omfatter såvel spørgeskemaundersøgelser, selvrapporteret demensvurdering og neuropsykologiske undersøgelser. Generelt er der fundet, at patienter med moderat-svær søvnapnø hyppigere har lettere hukommelses- og koncentrationsbesvær også sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Der er ikke fundet sværere mentale forstyrrelser ved neuropsykologisk undersøgelser og specielt er der ikke fundet tegn til at søvnapnø medfører demens. Undersøgelse af patienter med demens afslører ikke nogen sikker overhyppighed, og der er ikke tegn til at patienter med demens primært skyldes søvnapnø.

Mekanismen bag disse forstyrrelser er formentlig sammensat. Initialt mente man at de natlige, søvnrelaterede fald i iltindholdet og ændringerne i hjernens blodgennemstrømning kunne forklare hukommelsesproblemerne. Der er ikke tvivl om at dette kan være en medvirkende faktor. Imidlertid er der andre muligheder for relation mellem søvnapnø og lettere kognitive forstyrrelser. Dette kan omfatte forstyrrelser af søvn med talrige opvågninger, træthed men også andre faktorer som for eksempel visse metaboliske forstyrrelser og immunologiske forhold kan medvirke. Skanningsundersøgelser har vist beskedne forandringer i udvalgte områder af hjernen, herunder den del der regulerer hukommelse (hippocampus i tindingelappen), hvor der fundet lette forandringer der udtrykker iltmangelen under ubehandlet søvnapnø. Årsagen kan således skyldes flere endnu uafklarede forhold.

CPAP behandling medfører bedring i de hukommelses- og koncentrationsmæssige forhold. Erfaringsmæssigt har ikke alle patienter en fuld restitution. Årsagen hertil kendes ikke, men i praksis kan dette give problemer blandt i relation til pensions- og erhvervsrelaterede forhold, fordi man a priori forventer normalisering af de mentale forhold.

Hvis der indtræder tiltagende sværere hukommelsesforstyrrelser bør man diskutere dette med en læge med henblik på andre årsager end søvnapnø.

 
Depression, angst og forstemning
 
Mange patienter med søvnapnø klager over tristhed, forstemning, angst, irritabilitet eller egentlig depression. Der foreligger flere undersøgelser der generelt viser hyppigere forekomst af disse symptomer blandt patienter med søvnapnø. Mekanismen er ikke afklaret, men generelt kan man inducere blandt andet forstemthed og irritabilitet ved eksperiment induceret søvnmangel også hos normale raske personer. Dette viser, at søvnforstyrrelser påvirker humør om dagen. Dagtræthed kan også være en medvirkende faktor.

CPAP behandling medfører ofte en reduktion af disse symptomer med bedring i humøret. Hvis de depressive symptomer er udtalte kan der blive behov for kontakt med læge med henblik på andre årsager til depressionen, f.eks. en egentlig depression der kan kræve medicinsk behandling.

 
Seksualitet
 
Patienter med søvnapnø rapporterer nedsat seksualitet omfattende såvel lyst som formåen. Området er ikke særligt godt dokumenteret, hvilket er beklageligt. Forholdet omkring accept fra såvel patient som ægtefælle er ikke videnskabeligt godt vurderet. Ofte belyses det ikke i klinisk sammenhæng. Det er heller ikke altid at hverken læge eller patient ønsker at diskutere dette, men hvis der er problemer bør man overveje at diskutere det med lægen. Som en praktisk forholdsregel er det en god ide at diskutere forholdet åbent i partnerskabet. Det kan være en god ide, at ægtefællen/partnere medinddrages i etableringen af CPAP behandlingen, fordi det indebærer praktisk håndtering og accept i forbindelse med anvendelse af natlig CPAP-behandling.
 
Livskvalitet
 
Undersøgelser af livskvalitet, blandt andet med de standardiserede livskvalitetsskemaer SF-36 og 15D viser en nedsat livskvalitet sammenlignet med raske. Vel-accepteret CPAP behandling medfører hurtigt og kronisk behandling en forbedring af selvrapporteret livskvalitet til et niveau der svarer til baggrundsbefolkningen. Patienter der ikke kan acceptere behandlingen eller af anden årsag ikke behandles har uændret lav selvrapporteret livskvalitet.
 
Sociale problemer
 
Søvnapnø medfører en række sociale problemer. Disse omfatter såvel familie- og erhvervsmæssige problemer. Partnere til søvnapnø har reduceret livskvalitet dels betinget af forstyrret søvn, reduceret livskvalitet og nervøsitet for partneres sygdom og accept af behandling. De seksuelle problemer er nævnt ovenfor. Patienter med ubehandlet søvnapnø har væsentlig højere sygefravær, formentlig også hyppigere pensionering. Nylige undersøgelser har dokumenteret nedsat sygefravær og sygelighed efter etablering af behandling. Dette har også samfundsøkonomiske betydning. Etablering af effektiv behandling medfører fald i sygelighed, sygefravær og formentlig pensionering der medfører en væsentlig samfundsøkonomisk besparelse.
 
Trafik
 
Der foreligger god evidens og viden om sammenhængen mellem søvnapnø og trafikfarlighed. Sammenhængen begrundes primært i søvnanfaldene. Søvnighed er generelt er en risiko-faktor for nedsat koncentration, mikro-søvn og egentlige søvnanfald under kørsel. Den relative risiko for trafikulykker er mellem 2-5 gange øget hos patienter med søvnapnø sammenlignet med normalbefolkningen. Veletableret CPAP behandling medfører reduktion af denne risiko-øgning.

I de senere år har man fokuseret herpå. Forholdet er under generel diskussion, og der er ikke fastlagt faste regler herfor også fordi disse fortolkes forskelligt imellem forskellige lande. Generelt gælder at en person skal være egnet til at føre motorkøretøj. Der er særlige skærpede omstændigheder hos personer der fører personbefordring, det vil sige bus-chaufører og taxa-chaufører. Man anbefaler, at ubehandlede patienter ikke fører dette, at der skal udføres relevant kontrol, men hvis der er god komplians kan personen genoptage kørslen. Særlige skærpede omstændigheder foreligger ved piloter, lokofører, skibsførere.

 
Konklusion
 
Søvnapnø medfører en række konsekvenser, hvoraf man i flere år har primært har fokuseret på hjerte-kar risiko profilen. Imidlertid har søvnapnø også en række andre konsekvenser, herunder søvnighed, lettere hukommelses- og koncentrationsbesvær, påvirkning af seksualitet, sociale problemer, herunder involverer ægtefællen, erhvervsproblemer samt trafikale problemer.

CPAP behandling medfører ofte bedring men ikke altid normalisering af disse forhold.

Der er behov for øget fokus på disse problemer.

 
 

Dansk Søvnapnø Forening
Engvej 9, Sebbersund
9240 Nibe
Tlf.: 35424126 / 20465632
snork@snorker.dk
 

 
Billige Air Max Billige Nike Air Max Billige Nike Air Max 90 Billige Nike Air Max Dame Billige Nike Air Max Sko Nike Air Max Tilbud Billige Nike Free Billige Nike Free Run Billige Nike Free Sko Billige Nike Free Run Tilbud Køb Nike Free Run Nike Free Run Dame