HAR DU SØVNAPNØ?
 
Man kan IKKE konstatere, om du har søvnapnø blot ved at tale med dig eller se ned i halsen, mens man er vågen.

Det skal en undersøgelse til for at få konstateret, om du har søvnapnø.

Diagnosen kan kun stilles ved målinger foretaget under søvnen, hvor blandt andet vejrtrækningen og blodets iltindhold undersøges.

I første omgang skal du gå til din PRAKTISERENDE LÆGE !!!

Søvnapnø er en forholdsvis ”ny” og ukendt sygdom, og måske kender din praktiserende læge den ikke.

Det er derfor en fordel at møde velforberedt op.

Gode råd før dit møde med din læge:

Forbered dig til mødet med lægen ved at skrive så meget ned som muligt, så du husker det hele

"Fodre" lægen med symptomer - både fra om natten og om din træthed om dagen

Giv mange eksempler på, hvor du er faldet uønsket i søvn. Fortæl ikke kun, at du er træt og falder i søvn foran fjernsynet.

Kom med eksempler på hvor du falder i søvn - hvor det ikke er "normalt" (hvor andre ikke falder i søvn), f.eks. til møder, på arbejdet, når du er på besøg hos venner, har gæster, kører i bil og selv er chauffør.

Giv eksempler på hvordan / hvor du har svært ved at koncentrerer dig. Har du svært ved at få struktur på dit arbejde og din hverdag

Jo bedre forberedt man er - jo flere eksempler /symptomer man kan give lægen, jo lettere bliver det for ham/hende at stille diagnosen søvnapnø.

Denne grundige beskrivelse har også betydning for, hvor langt oppe eller nede ad ventelisten på hospitalet – DU kommer.

Jo bedre en hverdag er beskrevet – jo højere op ad ventelisten kommer du!!!

Tag gerne din pårørende med til lægen (den person du sover sammen med!), da det er dem, der kan fortælle lægen, hvordan du ”opfører” dig, når du sover. F.eks. at du holder op med at trække vejret, som er det vigtigste symptom på søvnapnø!

Din praktiserende læge skal henvise dig til en NATLIG undersøgelse på et hospital, der arbejder med søvn-apnø.

Natlig undersøgelse på et hospital:

Undersøgelsen foregår enten på hospitalet eller i ens eget hjem, hvor man har forskelligt apparatur med hjem.

Pulsoximeteret (apparat, der løbende måler puls og iltmætning i blodet) og apparaturet, der foretager udvidet vejrtrækningsundersøgelse. Der foretages hjemme en måling en nat igennem, hvorefter apparatet afleveres dagen efter.

Ilt-mætning:

Den simpleste undersøgelse er måling af iltmætningen under søvn. Praktisk foregår det ved at sove med en klemme på fingeren.

I de tilfælde hvor iltmætningen falder væsentligt under hver apnø, kan måling af denne være en udmærket og sikker undersøgelse, mens denne undersøgelse kan vise direkte forkerte resultater og dermed være ubrugelig hos personer, hvor iltmætningen kun falder meget lidt.

Andre målinger af vejrtrækningen under søvn:

Der findes meget forskelligt apparatur til måling af vejrtrækningen under søvn. Apparaterne måler forskellige parametre blandt andet:

Vejrtrækningspauserne: Der måles, hvor lange er de og hvor mange har du på en nat?

De kan vare fra 15 sekunder til 1½ - 2 minutter, og kan forekomme 300 til 600 gange pr. nat.

Du kan ikke få konstateret søvn-apnø, mens du er vågen !!!

Undersøgelserne er helt smertefrie.

Den natlige undersøgelse på hospitalet vil vise, om du har søvnapnø.

Søvnregistrering:

En måling af selve søvnen (dvs. hjernebølgeaktiviteten = eeg) samtidig med måling af vejrtrækningen foregår kun meget få steder i Danmark. Det skyldes blandt andet, at det er meget tidsrøvende at bedømme registreringerne.

 
 

NYHEDER:

21-11-2017
Lægerne i Region Hovedstaden har mindre tid til patienterne
 
Fire ud af fem læger i hovedstaden siger, at de har fået
mindre tid til patienterne efter Sundhedsplatformens
indførsel, viser undersøgelse.
 
>> Læs mere her

21-11-2017
Du kan nå det endnu!
 
Dansk Søvnapnø forening holder medlemsmøde i Århus onsdag
den 22.nov. kl. 17 – 20 og i Aarhus den Silkeborg den 23.
nov. kl 17 – 20. Alle er velkomne. Tilmelding nødvendig.
 
>> Læs mere her


>> Læs flere nyheder...
 

 
HAR DU SØVNAPNØ?
 
Man kan IKKE konstatere, om du har søvnapnø blot ved at tale med dig eller se ned i halsen, mens man er vågen.

Det skal en undersøgelse til for at få konstateret, om du har søvnapnø.

Diagnosen kan kun stilles ved målinger foretaget under søvnen, hvor blandt andet vejrtrækningen og blodets iltindhold undersøges.

I første omgang skal du gå til din PRAKTISERENDE LÆGE !!!

Søvnapnø er en forholdsvis ”ny” og ukendt sygdom, og måske kender din praktiserende læge den ikke.

Det er derfor en fordel at møde velforberedt op.

Gode råd før dit møde med din læge:

Forbered dig til mødet med lægen ved at skrive så meget ned som muligt, så du husker det hele

"Fodre" lægen med symptomer - både fra om natten og om din træthed om dagen

Giv mange eksempler på, hvor du er faldet uønsket i søvn. Fortæl ikke kun, at du er træt og falder i søvn foran fjernsynet.

Kom med eksempler på hvor du falder i søvn - hvor det ikke er "normalt" (hvor andre ikke falder i søvn), f.eks. til møder, på arbejdet, når du er på besøg hos venner, har gæster, kører i bil og selv er chauffør.

Giv eksempler på hvordan / hvor du har svært ved at koncentrerer dig. Har du svært ved at få struktur på dit arbejde og din hverdag

Jo bedre forberedt man er - jo flere eksempler /symptomer man kan give lægen, jo lettere bliver det for ham/hende at stille diagnosen søvnapnø.

Denne grundige beskrivelse har også betydning for, hvor langt oppe eller nede ad ventelisten på hospitalet – DU kommer.

Jo bedre en hverdag er beskrevet – jo højere op ad ventelisten kommer du!!!

Tag gerne din pårørende med til lægen (den person du sover sammen med!), da det er dem, der kan fortælle lægen, hvordan du ”opfører” dig, når du sover. F.eks. at du holder op med at trække vejret, som er det vigtigste symptom på søvnapnø!

Din praktiserende læge skal henvise dig til en NATLIG undersøgelse på et hospital, der arbejder med søvn-apnø.

Natlig undersøgelse på et hospital:

Undersøgelsen foregår enten på hospitalet eller i ens eget hjem, hvor man har forskelligt apparatur med hjem.

Pulsoximeteret (apparat, der løbende måler puls og iltmætning i blodet) og apparaturet, der foretager udvidet vejrtrækningsundersøgelse. Der foretages hjemme en måling en nat igennem, hvorefter apparatet afleveres dagen efter.

Ilt-mætning:

Den simpleste undersøgelse er måling af iltmætningen under søvn. Praktisk foregår det ved at sove med en klemme på fingeren.

I de tilfælde hvor iltmætningen falder væsentligt under hver apnø, kan måling af denne være en udmærket og sikker undersøgelse, mens denne undersøgelse kan vise direkte forkerte resultater og dermed være ubrugelig hos personer, hvor iltmætningen kun falder meget lidt.

Andre målinger af vejrtrækningen under søvn:

Der findes meget forskelligt apparatur til måling af vejrtrækningen under søvn. Apparaterne måler forskellige parametre blandt andet:

Vejrtrækningspauserne: Der måles, hvor lange er de og hvor mange har du på en nat?

De kan vare fra 15 sekunder til 1½ - 2 minutter, og kan forekomme 300 til 600 gange pr. nat.

Du kan ikke få konstateret søvn-apnø, mens du er vågen !!!

Undersøgelserne er helt smertefrie.

Den natlige undersøgelse på hospitalet vil vise, om du har søvnapnø.

Søvnregistrering:

En måling af selve søvnen (dvs. hjernebølgeaktiviteten = eeg) samtidig med måling af vejrtrækningen foregår kun meget få steder i Danmark. Det skyldes blandt andet, at det er meget tidsrøvende at bedømme registreringerne.

 
 

 
HAR DU SØVNAPNØ?
 
Man kan IKKE konstatere, om du har søvnapnø blot ved at tale med dig eller se ned i halsen, mens man er vågen.

Det skal en undersøgelse til for at få konstateret, om du har søvnapnø.

Diagnosen kan kun stilles ved målinger foretaget under søvnen, hvor blandt andet vejrtrækningen og blodets iltindhold undersøges.

I første omgang skal du gå til din PRAKTISERENDE LÆGE !!!

Søvnapnø er en forholdsvis ”ny” og ukendt sygdom, og måske kender din praktiserende læge den ikke.

Det er derfor en fordel at møde velforberedt op.

Gode råd før dit møde med din læge:

Forbered dig til mødet med lægen ved at skrive så meget ned som muligt, så du husker det hele

"Fodre" lægen med symptomer - både fra om natten og om din træthed om dagen

Giv mange eksempler på, hvor du er faldet uønsket i søvn. Fortæl ikke kun, at du er træt og falder i søvn foran fjernsynet.

Kom med eksempler på hvor du falder i søvn - hvor det ikke er "normalt" (hvor andre ikke falder i søvn), f.eks. til møder, på arbejdet, når du er på besøg hos venner, har gæster, kører i bil og selv er chauffør.

Giv eksempler på hvordan / hvor du har svært ved at koncentrerer dig. Har du svært ved at få struktur på dit arbejde og din hverdag

Jo bedre forberedt man er - jo flere eksempler /symptomer man kan give lægen, jo lettere bliver det for ham/hende at stille diagnosen søvnapnø.

Denne grundige beskrivelse har også betydning for, hvor langt oppe eller nede ad ventelisten på hospitalet – DU kommer.

Jo bedre en hverdag er beskrevet – jo højere op ad ventelisten kommer du!!!

Tag gerne din pårørende med til lægen (den person du sover sammen med!), da det er dem, der kan fortælle lægen, hvordan du ”opfører” dig, når du sover. F.eks. at du holder op med at trække vejret, som er det vigtigste symptom på søvnapnø!

Din praktiserende læge skal henvise dig til en NATLIG undersøgelse på et hospital, der arbejder med søvn-apnø.

Natlig undersøgelse på et hospital:

Undersøgelsen foregår enten på hospitalet eller i ens eget hjem, hvor man har forskelligt apparatur med hjem.

Pulsoximeteret (apparat, der løbende måler puls og iltmætning i blodet) og apparaturet, der foretager udvidet vejrtrækningsundersøgelse. Der foretages hjemme en måling en nat igennem, hvorefter apparatet afleveres dagen efter.

Ilt-mætning:

Den simpleste undersøgelse er måling af iltmætningen under søvn. Praktisk foregår det ved at sove med en klemme på fingeren.

I de tilfælde hvor iltmætningen falder væsentligt under hver apnø, kan måling af denne være en udmærket og sikker undersøgelse, mens denne undersøgelse kan vise direkte forkerte resultater og dermed være ubrugelig hos personer, hvor iltmætningen kun falder meget lidt.

Andre målinger af vejrtrækningen under søvn:

Der findes meget forskelligt apparatur til måling af vejrtrækningen under søvn. Apparaterne måler forskellige parametre blandt andet:

Vejrtrækningspauserne: Der måles, hvor lange er de og hvor mange har du på en nat?

De kan vare fra 15 sekunder til 1½ - 2 minutter, og kan forekomme 300 til 600 gange pr. nat.

Du kan ikke få konstateret søvn-apnø, mens du er vågen !!!

Undersøgelserne er helt smertefrie.

Den natlige undersøgelse på hospitalet vil vise, om du har søvnapnø.

Søvnregistrering:

En måling af selve søvnen (dvs. hjernebølgeaktiviteten = eeg) samtidig med måling af vejrtrækningen foregår kun meget få steder i Danmark. Det skyldes blandt andet, at det er meget tidsrøvende at bedømme registreringerne.

 
 

 
HAR DU SØVNAPNØ?
 
Man kan IKKE konstatere, om du har søvnapnø blot ved at tale med dig eller se ned i halsen, mens man er vågen.

Det skal en undersøgelse til for at få konstateret, om du har søvnapnø.

Diagnosen kan kun stilles ved målinger foretaget under søvnen, hvor blandt andet vejrtrækningen og blodets iltindhold undersøges.

I første omgang skal du gå til din PRAKTISERENDE LÆGE !!!

Søvnapnø er en forholdsvis ”ny” og ukendt sygdom, og måske kender din praktiserende læge den ikke.

Det er derfor en fordel at møde velforberedt op.

Gode råd før dit møde med din læge:

Forbered dig til mødet med lægen ved at skrive så meget ned som muligt, så du husker det hele

"Fodre" lægen med symptomer - både fra om natten og om din træthed om dagen

Giv mange eksempler på, hvor du er faldet uønsket i søvn. Fortæl ikke kun, at du er træt og falder i søvn foran fjernsynet.

Kom med eksempler på hvor du falder i søvn - hvor det ikke er "normalt" (hvor andre ikke falder i søvn), f.eks. til møder, på arbejdet, når du er på besøg hos venner, har gæster, kører i bil og selv er chauffør.

Giv eksempler på hvordan / hvor du har svært ved at koncentrerer dig. Har du svært ved at få struktur på dit arbejde og din hverdag

Jo bedre forberedt man er - jo flere eksempler /symptomer man kan give lægen, jo lettere bliver det for ham/hende at stille diagnosen søvnapnø.

Denne grundige beskrivelse har også betydning for, hvor langt oppe eller nede ad ventelisten på hospitalet – DU kommer.

Jo bedre en hverdag er beskrevet – jo højere op ad ventelisten kommer du!!!

Tag gerne din pårørende med til lægen (den person du sover sammen med!), da det er dem, der kan fortælle lægen, hvordan du ”opfører” dig, når du sover. F.eks. at du holder op med at trække vejret, som er det vigtigste symptom på søvnapnø!

Din praktiserende læge skal henvise dig til en NATLIG undersøgelse på et hospital, der arbejder med søvn-apnø.

Natlig undersøgelse på et hospital:

Undersøgelsen foregår enten på hospitalet eller i ens eget hjem, hvor man har forskelligt apparatur med hjem.

Pulsoximeteret (apparat, der løbende måler puls og iltmætning i blodet) og apparaturet, der foretager udvidet vejrtrækningsundersøgelse. Der foretages hjemme en måling en nat igennem, hvorefter apparatet afleveres dagen efter.

Ilt-mætning:

Den simpleste undersøgelse er måling af iltmætningen under søvn. Praktisk foregår det ved at sove med en klemme på fingeren.

I de tilfælde hvor iltmætningen falder væsentligt under hver apnø, kan måling af denne være en udmærket og sikker undersøgelse, mens denne undersøgelse kan vise direkte forkerte resultater og dermed være ubrugelig hos personer, hvor iltmætningen kun falder meget lidt.

Andre målinger af vejrtrækningen under søvn:

Der findes meget forskelligt apparatur til måling af vejrtrækningen under søvn. Apparaterne måler forskellige parametre blandt andet:

Vejrtrækningspauserne: Der måles, hvor lange er de og hvor mange har du på en nat?

De kan vare fra 15 sekunder til 1½ - 2 minutter, og kan forekomme 300 til 600 gange pr. nat.

Du kan ikke få konstateret søvn-apnø, mens du er vågen !!!

Undersøgelserne er helt smertefrie.

Den natlige undersøgelse på hospitalet vil vise, om du har søvnapnø.

Søvnregistrering:

En måling af selve søvnen (dvs. hjernebølgeaktiviteten = eeg) samtidig med måling af vejrtrækningen foregår kun meget få steder i Danmark. Det skyldes blandt andet, at det er meget tidsrøvende at bedømme registreringerne.

 
 

Dansk Søvnapnø Forening
Engvej 9, Sebbersund
9240 Nibe
Tlf.: 35424126 / 20465632
snork@snorker.dk
 

 
Billige Air Max Billige Nike Air Max Billige Nike Air Max 90 Billige Nike Air Max Dame Billige Nike Air Max Sko Nike Air Max Tilbud Billige Nike Free Billige Nike Free Run Billige Nike Free Sko Billige Nike Free Run Tilbud Køb Nike Free Run Nike Free Run Dame